MØD LONE FOLKMAR SEBENS

Lone Folkmar Sebens glæder sig over Haderslevs gamle bykerne og fuglene i haven

Portrætfoto af Lone Folkmar Sebens

Hvad er det bedste ved at bo i Haderslev - med dine ord?

“Fantastisk charmerende gammel bykerne med små gader og gamle skæve huse.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Haderslev til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Haderslev Domkirke som troner sig op over hele byen… Imponerende udefra men også i den grad indenfor.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Som udgangspunkt er jeg en positiv og engageret person overfor mine omgivelser og mennesker som jeg kender..”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Det kan lyde banalt men bare det, at se på alle de forskellige fugle vi har i haven. Vi har talt ca. 14 forskellige arter indtil videre, & besøg af 1 til 2 harekillinger 😉.”

Hvem i Haderslev vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Vil gerne sige mange tak for en god velkomst da vi flyttede ind i vores hus, som vi havde ledt efter i lang tid. Vi er tilflyttere fra Hvidovre som er forstad til København. Kun 9km. fra centrum 🎯. Modtaget med chokolade mm. En god begyndelse i en helt anden landsdel….”