Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?
“Jeg hedder Ivan Filtenborg og har været ejendomsmægler i Haderslev i snart 25 år. Jeg har gennem min virksomhed EDC Filtenborg og mit netværk formidlet skønne hjem til familier i alle former og til alle behov i Haderslev og omegn.”
Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?
“Mødet med mennesker er den skønneste oplevelse - at kunne opfylde boligønsker er en helt ualmindelig skøn fornøjelse”
Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?
“Alle henvendelser har et formål, og der er ingen henvendelse stikker helt af”
Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Haderslev?
“Menneskerne i Haderslev er loyale og hyggelige - vi kan stole på hinanden og vi udviser i udbredt grad tillid til hinanden. Det er nemt at blive en del af byen”
Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?
“Spillestedet Månen bliver ofte glemt”