HFK-talent forlænger i SønderjyskE

dato

Nyheden er fra Haderslev Fodbold Klub


17-årige Morten Dyrmose forlænger sin kontrakt, så han nu også kan se frem til et fuldtidsår som senior.


På sin 15 års fødselsdag skrev Morten Dyrmose sin første ungdomskontrakt med SønderjyskE, og nu har det 17-årige fodboldtalent forlænget sin kontrakt med yderligere to et halvt år, så kontrakten løber frem til sommeren 2021.


Det betyder, at venstrebacken, der spiller på SønderjyskE’s U19-ligahold, nu har en kontrakt, der også gælder for det første seniorår, og det har sportschef Hans Jørgen Haysen store forventninger til.


- Det betyder, at han kan fortsætte sin udvikling på U19-holdet uden stress og jag, og derefter har han et fuldtidsår, hvor han forhåbentligt bliver en del af superligatruppen. Det vil stadig kræve en masse hårdt arbejde her i ungdomsårene, inden han kommer helt derop, men det er det, vi håber og tror på med denne kontrakt, for han har forudsætningerne til at gå hele vejen, siger Hans Jørgen Haysen.

A+-træner Karsten Andersen glæder sig over, at det igen er lykkes at forlænge med en af klubbens egne talenter, der hele vejen op har spillet i HFK.

- Han er en venstrebenet back med et stort potentiale, og han er især stærk frem ad banen – en rigtig angrebsback. Der er stadig ting, han skal blive bedre til, men han har et godt fundament, vi kan bygge videre på, siger Karsten Andersen. Morten Dyrmoses talent er også blevet bemærket uden for Sønderjylland. 

Tidligere på året blev venstrebacken udtaget til U17-landsholdet.

Kilde: Haderslev Fodbold Klub