Haderslev FK børnekonsulent, trænercoach og udviklingsmedarbejder

dato

Nyheden er fra Haderslev Fodbold Klub



Stillingsopslag:

 

Haderslev FK børnekonsulent, trænercoach og udviklingsmedarbejder

 

Er du nysgerrig, og har du lyst til at arbejde med udvikling af børnefodbold og fodboldmiljøer og de generelle rammer for fodbold anno 2020, så har vi jobbet til dig!

 

Du vil i et tæt samarbejde med HFK’s bestyrelse og klubbens mere end 300 frivillige trænere og ledere arbejde med at skabe et trygt børnefodboldmiljø baseret på HFKs værdier omkring fællesskab og udvikling. Indsatsen sker i et tæt samarbejde med DIF Get2sport og Haderslev Kommune.

 

Du bliver klubbens nye fodboldambassadør, der internt i klubben bidrager til at udvikle området fra U6 til U12 for både piger og drenge. Desuden er du klubbens bindeled ud mod skoler og SFO’er samt andre klubber og aktører i kommunen i bredeste forstand.

 

Som trænercoach skal du opbygge og vedligeholde faste strukturer i fodboldmiljøet, som grundlæggende baserer sig på frivillige trænere og ledere og tager afsæt i klubbens værdier og børnesyn.

 

Som udviklingsmedarbejder kalder vi på din kreativitet og dine evner til at få ting til at ske. Så evner og lyst til at arbejde med proces og organisation er væsentligt. Du får frie rammer at arbejde under, men får også faglig og ledelsesmæssig støtte.

 

Du vil indgå i et team på 4 medarbejdere i HFKs sekretariat og tager ud over dine egne opgaver del sekretariats klubopgaver.

 

Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn efter forhandling.


Tiltrædelse: 1. december 2020, eller snarest efter.


For yderligere oplysninger kan du kontakte HFK’s formand Claus Dall på telefon 2037 5397.


Ansøgninger sendes til: john@hfk-haderslev.dk


Ansøgningsfrist senest mandag den 9. november 2020.

 

Funktionsbeskrivelse børnekonsulent trænercoach mv.pdf

Kilde: Haderslev Fodbold Klub