Kirkegårde i Haderslev – gravsteder, åbningstider og praktisk info

Haderslev har tre aktive bykirkegårde og omkring 25 landsbykirkegårde spredt ud over kommunen. Kirkegårdene er en del af Folkekirkens struktur under Haderslev Stift og administreres af de lokale menighedsråd. Her finder du adresser, gravstedstyper, kontaktoplysninger og svar på de mest almindelige spørgsmål om begravelse og bisættelse i Haderslev.

Hvilke kirkegårde findes der i Haderslev?

Tre kirkegårde ligger i Haderslev by og administreres af Haderslev Domsogn: Assistenskirkegården på Hørregårdsvej 15, Damager Kirkegård på Ribe Landevej 53 og Gl. Haderslev Kirkegård på Storegade 93. Hertil kommer Klosterkirkegården samt ca. 25 landsbykirkegårde i kommunen, næsten alle omgivelsesfredede ifølge Trap Danmark.

Assistenskirkegården er den største af de tre med et samlet areal på ca. 78.000–82.000 m². Den blev anlagt i 1856 og udvidet i 1911 og 1944. Kirkegården er delt af Omkørselsvejen, men en tunnel forbinder de to afdelinger. Kapellet ligger ved indgangen fra Hørregårdsvej, og der er adgang fra både Hørregårdsvej og Aabenraavej.

Damager Kirkegård blev anlagt i 1874 og har sydvendt udsigt over Haderslev Dam. Kirkegården rummer en dansk mindelund over de faldne 1914–18 og en fransk mindelund. Gl. Haderslev Kirkegård ved Storegade 93 hæver sig i terrasser mod Sct. Severin Kirke og er stadig i brug, men flest begravelser i sognet finder nu sted på Damager.

Klosterkirkegården ved Haderslev Dam stammer fra midten af 1200-tallet og er en af egnens ældste begravelsespladser. Den opstod efter kirkegården ved Haderslev Domkirke blev nedlagt og udvidet i 1808. Om den fortsat er i brug som begravelsesplads, er ikke bekræftet i kilderne – kontakt Haderslev Domsogn for aktuel information.

Hvornår har kirkegårdene i Haderslev åbent?

Kirkegårdsarealerne i Haderslev har åbent for besøg hele dagen fra solopgang til solnedgang. Konkrete åbningstider for portene og kirkegårdskontoret er ikke opgivet centralt – ring til Haderslev Domsogn på tlf. 74 52 36 33 eller tjek hado.dk for opdaterede tider, særligt hvis du planlægger et besøg uden for normal arbejdstid.

Kapellet på Assistenskirkegården er tilknyttet Hørregårdsvej-indgangen. Hvis du skal booke kapel til en bisættelse eller begravelse, sker det via kirkegårdskontoret. Åbningstider for selve kontoret varierer og bør bekræftes direkte med Haderslev Domsogn, da kilderne ikke angiver faste telefontider.

Hvilken kirke eller menighed hører kirkegården under?

Alle tre bykirkegårde hører under Haderslev Domsogn, som administreres af det lokale menighedsråd med adresse på Domkirkepladsen 3. Domsognet dækker både Haderslev Domkirke og Gammel Haderslev Sogn og er ansvarligt for kirkegårdsdrift, gravstedsregistrering og vedligeholdelse.

Haderslev Domsogn er en del af Haderslev Stift, som pr. 17. februar 2026 har 367.265 folkekirkelige medlemmer – svarende til 74,8 % af stiftets befolkning ifølge haderslevstift.dk. Stiftet rummer 191 kirker fordelt på 173 sogne. Du kan læse mere om kirker i Haderslev og deres historiske baggrund.

Folkekirken varetager langt størstedelen af begravelser og bisættelser i Haderslev-området. Praktisk information om hele forløbet fra dødsfald til begravelse finder du under dødsfald, begravelser og bisættelser i Haderslev.

Hvilke gravstedstyper og begravelsesformer tilbyder kirkegårdene?

Kirkegårdene i Haderslev tilbyder traditionelle kistegravsteder, urnegravsteder og plænenedsættelser. Damager Kirkegård har alle tre typer, og urnehaverne ligger i den vestlige del af kirkegården. Valget mellem jordbegravelse og bisættelse med urne afgør både gravstedstype og pris.

En traditionel jordbegravelse giver et kistegravsted med plads til gravsten og beplantning. Urnenedsættelse kan ske i et selvstændigt urnegravsted eller som plænenedsættelse, hvor urnen sænkes ned i en græsplæne uden individuel beplantning. Plænenedsættelse er typisk billigere i vedligeholdelse, da menighedsrådet slår græsset.

En kirkegård adskiller sig fra en gravlund, der ofte er en skovkirkegård uden gravsten. En urnehave er en afgrænset zone på kirkegården beregnet til urnenedsættelser. Muligheder for anonym fællesgrav eller naturlig begravelse bør afklares direkte med Haderslev Domsogn, da disse former ikke er bekræftet i de tilgængelige kilder.

Damager Kirkegårds nuværende udformning følger en landskabsarkitektplan udarbejdet af Preben Skaarup i 2012. Planen opdeler kirkegården i en kvartersdel og en parklignende del, forbundet af en cedertræshovedakse.

Hvad koster et gravsted i Haderslev?

Et gravsted i Haderslev koster et beløb fastsat af det lokale menighedsråd, og taksterne varierer efter gravstedstype og kirkegård. Kilderne angiver ikke konkrete tal – kontakt Haderslev Domsogn på tlf. 74 52 36 33 eller post@hado.dk for den gældende takstliste.

Prisen dækker typisk en fredningsperiode på 20–30 år for kistegravsteder og 10–20 år for urnegravsteder. Du kan desuden tegne en vedligeholdelsesordning, hvor kirkegårdens personale passer gravstedet mod et fast årligt beløb. Prisen fastsættes af menighedsrådet og oplyses ved valg af gravsted.

Bisættelse og jordbegravelse har forskellig pris. Bisættelse med kremering sker på et krematorium, og udgiften hertil kommer oven i kirkegårdsomkostningerne. En bedemand kan koordinere hele forløbet og oplyse om samlede udgifter. Ring til kirkegårdskontoret, inden du vælger gravstedstype.

Hvordan kontakter du kirkegårdskontoret i Haderslev?

Haderslev Domsogn kontaktes via Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev, på tlf. 74 52 36 33 eller e-mail post@hado.dk. Domsognet er det primære kontaktpunkt for gravstedsvalg, begravelsesplanlægning og vedligeholdelsesordninger på Assistenskirkegården og Damager Kirkegård.

Kirkegårdskontoret kontaktes typisk i tre situationer: ved et dødsfald for at reservere gravsted og booke kapel, når du vil erhverve eller forny et gravsted, og når du vil indgå en vedligeholdelsesaftale. En bedemand kan tage den første kontakt på familiens vegne.

Læs mere om Haderslev, eller gå direkte til dødsfald, begravelser og bisættelser hvis du er midt i planlægningen.

Gl. Haderslev Kirkegård rummer en mindestøtte fra 1864 over Laurids Skau – gårdejer og politiker, kendt fra Skamlingsbankemøderne 1843–44 – med indskriften Efterslægten rejste denne sten.