BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Weekendarbejde til kantinen hos BESTSELLER i Haderslev - Vil du tjene lidt ekstra, så er her en god mulighed!
Sådan er din nye arbejdsplads
I køkkenet er vi 5 fuldtidsansatte og 3 på deltid. Vi servicerer hver dag 350-400 gæster fordelt på 3 daglige måltider 7 dage om ugen.
Vi har et højt serviceniveau, vi hjælper hinanden og har en god holdånd. Vi sætter en stor ære i at lave mad fra bunden og glæder os hver dag til at give vores gæster en helt speciel oplevelse i vores personalerestaurant. Vores gæster er både kontor- og produktionsansatte, og ved siden af dette har vi mødeforplejning og mersalg.
Hvad indebærer sådan et job…
Der skal laves en masse god mad, både koldt som varmt, og vi varierer mellem partierne. Vi giver gerne en hånd med ved alle de øvrige opgaver, som vi er fælles om: menuplan, lageroptælling, egenkontrol, oprydning, rengøring, opvask m.v. Vi er stolte over at arbejde med bæredygtighed og økologi, og vi får det bedste frem i alle råvarer, da vi laver mad efter sæsoner og tilgængelighed. Klargøring af dagens måltid, opsætning af buffet og oprydning efter service. Du vil i dette job være ansvarlig for aftensservering og de opgaver, der hører sig til. Jobbet kan være alt fra 8 til 36 timer på en weekend, og arbejdstiden vil typisk hedde 9.30-21.30.
Du er pålidelig, selvstændig og serviceminded
Hos os er det vigtigt, at du er selvstændig, da man primært er alene på vagten. Der vil på hver vagt være en præcis og klar overlevering fra dagsholdet, således du altid kender alle dagens opgaver og forventninger. Du er typen, som kan lide at tage fat og er god til at finde på opgaver.
Kan du genkende dig selv her?
- Du er serviceminded, smilende og stræber efter at give vores gæster den bedste madoplevelse.
- Du er en god kollega, der interesserer dig for dine kollegaer og deres arbejde.
- Du har erfaring fra andre kantiner eller hotel-/restaurationsbranchen.
- Du er kreativ både hvad angår tilberedning og anretning.
- Du evner at holde et godt overblik over dagens opgaver.
Vi tilbyder
Vi tilbyder mulighed for, at du kan tjene lidt ekstra til dit fuldtidsarbejde eller dit studiejob. Stillingen her er alt imellem 8-12 timers vagter fredag, lørdag og søndag, og det kan være hver anden eller tredje weekend afhængig af, hvad der passer bedst.
Vores lønpakke er sammensat på følgende måde:
- God grundløn, der reguleres årligt, samt tillæg for overarbejde og arbejde på skæve tider.
- 9% fritvalgsopsparing, der udbetales 2 gange årligt.
- 12% pension, heraf 10% arbejdsgiverbidrag og 2% medarbejderbidrag.
- Firmabetalt sundhedsordning, med mulighed for behandling hos f.eks. kiropraktor, fysioterapeut eller rådgivning til sundhedsvæsenet og krisepsykologhjælp.
Hvornår og hvordan:
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Ansøgningsfrist: 20. juni 2024
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" i kolonnen til højre i denne annonce. Skriv nogle ord om dig selv og vedlæg et CV.
Læs mere om Haderslev kantine her: HADERSLEV – Food & Co. @ Bestseller (foodandco.dk)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(8-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Compass Group Danmark A/S, Rued Langgaards Vej, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059271