VVS-tekniker til Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando i Haderslev
Trives du med at holde styr på trådene og sikre, at alt spiller i hverdagen? Som VVS-tekniker hos Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando i Haderslev er du med til at få tingene til at fungere – fra fejlfinding over reparation til dokumentation og kollegasupport. Du bliver en del af et stærkt fællesskab i en afdeling i udvikling, hvor du både løser praktiske opgaver og bidrager med overblik og struktur.
Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen varetager bygherreansvaret og driften af kommandoens ejendomme og arealer i hele Danmark og på Grønland.
Etablissementspartnerelement Haderslev består lige nu af 23 medarbejdere, inklusiv en næstkommanderende/driftsleder, en rengøringsleder og en chef.
Om stillingen
Som VVS-tekniker, bliver du en del af vores team i Haderslev, hvor du er den eneste VVS’er, men har dygtige og støttende kollegaer, der blandt andet er faglærte indenfor andre områder. Sammen vil I udgøre det tekniske omdrejningspunkt, der sikrer, at kasernen fungerer.
Dine opgaver vil i samarbejde med dine kollegaer og de lokale enheder og brugere –militære såvel som civile – bestå i at udføre praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver i kaserneområdet samt i vores Skyde- og øvelsesterræn, føre tilsyn, kvalitetssikring, kontakt til eksterne leverandør m.m.
Opgaverne kan både være planlagte årshjulsopgaver, men der vil også være en del ad hoc opgaver, hvoraf nogle vil være af hastende karakter. Ligeledes vil du, både som udførende og som bidragyder, blive involveret i projektopgaver, inden for både nybyggeri og centralt koordineret bygningsvedligehold på etablissementet.
Du skal således forvente, og kunne trives i, en varieret hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kolleger, eksterne leverandører, projektledere med videre.
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause, og dit faste arbejdssted er Haderslev. Du skal have kørekort til personbil, da der lejlighedsvist kan være behov for lokal transport i forbindelse med opgaveløsningen.
Om dig
Det er en forudsætning, at du er faglært VVS-tekniker og du har gerne erfaring med vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer. Det vil være gavnligt, hvis du har kendskab til varme-, ventilations- og CTS-anlæg. Du er fortrolig med IT-værktøjer, herunder mailsystemer.
Din evne til effektivt at forbinde dig med andre gør det nemt for dig at omgås andre, og du er kendt for din evne til at opbygge relationer og din situationsfornemmelse. Du er først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager til fællesskabet. Du arbejder med stor engagement og har et stort servicegen. Derudover tager du ansvar for opgaverne og håndterer dem med den nødvendige indsats.
Det er et krav, at du har kørekort B.
Du kan tage initiativ til at starte opgaver og håndtere dem, mens du stiller spørgsmål, hvis der er noget, der kræver afklaring. Derudover sætter vi stor pris på, at du er serviceminded og kan skabe gode samarbejdsrelationer internt i huset og i teamet.
Det er vigtig for hverdagen at du kan løse opgaver uden for det eget fagområdet
Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt på dansk – både mundtligt og skriftligt da du vil komme til at have kontakt med mange forskellige mennesker.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er på Haderslev kaserne.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os - helst til driftsleder Jens Henrik Feldstedt på telefon 2164 0029 eller FES-EP-NKHAD@mil.dk, alternativ EP Chef Peter Kent Starup på telefon 4049 4631 eller FES-EP-CHHAD@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971, indtil den 18. juli, derefter kan du kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 3266 5311.
Ansøgningsfristen er den 3. august 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Haderslev Kaserne, Louisevej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/469a7efe-84a8-4af7-9b34-d028c865ab95