BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi vil støtte vores borgere med råd og vejledning om den rette ernæring og sikre, at vores medarbejdere har de nødvendige grundlæggende ernæringskompetencer til at understøtte borgerne i deres dagligdag.
Vi søger en ernæringsrådgivende kollega, der har lyst til og måske erfaring med arbejdet i en kommune. Du har en god forståelse for, hvordan du lykkes i samarbejdet med ledere, medarbejdere og borgere.
Dine opgaver kan deles i tre hovedområder:
- Et primært samarbejde med Sygeplejen, Hjemmeplejen og Plejecentrene om borgeres ernæringssituation.
- Være kontaktperson i ernæringssamarbejdet med eksterne aktører så som sygehus, læger og firmaer.
- Arbejdsgange og instrukser på ernæringsområdet.
Du bliver faglig ansvarlig for ernæringsarbejdet i Senior og Rehabilitering, hvor målet er, at der arbejdes målrettet og koordineret med ernæring både i forhold til den enkelte borger og at vi lærer af den enkeltes situation på organisatorisk niveau. Vi ønsker, at du får en direkte positiv effekt på borgernes ernæringstilstand og dermed sundhed i kommunen.
Du bliver en del af BackOffice i Senior og Rehabilitering. Her bliver du en del af et hold, der på samme tid arbejder med udvikling og drift for at skabe mest mulig værdi for borgerne. Vi vil gøre en forskel, vil du også det?
Dine kvalifikationer:
- Du har et kendskab til ernæring på minimum diætistniveau og erfaring med at arbejde med sondeernæring.
- God til at samarbejde med personer med forskellige faglige baggrunde. Du er i stand til at sætte din faglighed i spil i respekt for både borgernes hverdag og medarbejdernes opgaver.
- Positiv tilgang til det tværgående samarbejde i Haderslev Kommune, hvor det grundlæggende fokus er at sikre og forbedre borgerforløbene i kommunen og på tværs af sektorer.
- Er i stand til at omsætte praksis på skrift eller gennem undervisning og supervision, så andre kan få gavn af din viden og erfaring.
- Lysten til at holde dig orienteret om udviklingen på ernærings- og sondeernæringsområdet.
- Du er en skarp formidler og god til at klæde dine kollegaer på med viden og færdigheder.
- Du dækker hele Haderslev Kommune, som område, i dit arbejde.
Dine opgaver vil b.la. være:
- sparring om ernæringsmæssige problematikker herunder et særligt fokus på dysfagi
- udarbejde sondeplaner og sikre en dokumenteret opstart hos den enkelte borger
- undervisning i ernæring af medarbejdere i forvaltningen
- hjælp ved recepter til ernæringsprodukter
- udarbejde retningslinjer, guidelines, plakater, undervisningsmateriale m.m.
- sikre overblik over og opfølgning på kommunes sondeborgere
- håndtere "grønne recepter" der sendes til kommunen
- være kontaktperson på vores aftaler om pumper, sondemad m.m.
- samarbejde med sygehusenes diætister og kommunens praktiserende læger
- holde sig ajour med sidste nye viden inden for ernæring, diabeteskost m.m.
Vi tilbyder:
- en spændende stilling, der kræver høj faglighed og pædagogiske evner samt evner til at arbejde tværfagligt og på tværs af organisationen
- et velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø
- mulighed for at påvirke tilgangen til ernæringsindsatsen i Haderslev Kommune
- en hverdag præget af højt tempo og en uformel omgangstone.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2024.
Yderligere oplysninger
Få flere oplysninger hos teamleder Morten Jessen-Hansen, telefon 29 77 51 45, mail: mojes@haderslev.dk
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 17. januar 2024, kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22. januar 2024.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=56aa472c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Senior og Rehabilitering, Christian X's Vej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962366