BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i en samarbejdende organisation, der arbejder med hjerte og vilje. Hvor vi går for hinanden på tværs af opgaver og fagligheder. Altid med organisationens bedste for øje og allervigtigst - med de unge og virksomhederne i centrum? - Så læs endelig videre her!
Hvem er vi
I Ungevejledningen møder vi de unge, der hvor de er. I et forpligtende fællesskab, giver vi de unge mod og tro på deres muligheder. Vi skaber trygge og udfordrende rammer, samt varierende muligheder i gode og tillidsfulde relationer. Vi støtter de unge i at få et godt uddannelses- og arbejdsliv.
Vi arbejder ud fra princippet om at ingen kan alt, alle kan noget og sammen når vi målet. Vi stiller krav til hinanden, skaber resultater og tør blive målt på dem.
Vi er i gang med udviklingen af et styrket samarbejde både i Ungehuset og med det øvrige netværk i den Kommunale Ungeindsats (KUI) – en proces som du får mulighed for at bidrage til sammen med dine kollegaer og samarbejdspartnere.
Ungevejledningen består af Ungeteamet og Uddannelses- og Erhvervsvejledningen – i alt 30 dygtige kollegaer. Du kan også blive en del af holdet.
Vi søger dig der:
- har en socialrådgiver, socialformidler eller anden relevant uddannelse
- har erfaring som rådgiver på beskæftigelsesområdet og gerne med unge i udsatte positioner/med komplekse problemstillinger
- tror på at et ungeliv med uddannelse og job har afgørende betydning for de unges trivsel og livskvalitet
- har en inspirerende og motiverende personlighed, der har et ressourceorienteret fokus i arbejdet med de unge, deres forældre, kollegaer og samarbejdspartnere
- har erfaring med at indgå i tværfagligt samarbejde med mange forskellige aktører omkring og med de unge således, at der i fællesskab bliver skabt de bedste forudsætninger for de unges livsmestring
- har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt, hvor du i dialogen med de unge formår at møde dem i øjenhøjde og guide dem sikkert igennem til det rette uddannelses- eller beskæftigelsesvalg
- drives af at skabe tydelige resultater og arbejde effektivt med de mål der er opsat for teamet og sammen med de unge
- kan navigere i en hverdag der sjældent er kedelig, og hvor du både evner at prioritere, bevare overblik og udstråle overskud i kontakten med de unge, samarbejdspartnere og kollegaer
- trives med at arbejde i en politisk drevet organisation, hvor der løbende arbejdes med udvikling af indsatsen for de unge og lovgivningen på området. Det skaber forandringer i den måde vi løser vores opgaver på og kalder på forandringsparathed
- har erfaring med at udføre lettere jobformidler-, vejleder- og mentoropgaver.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads:
- der er præget af et stort engagement og godt kollegialt sammenhold, hvor både medarbejdere og ledelsen brænder for deres arbejde
- med en afslappet og uhøjtidelig atmosfære, hvor humor vægtes højt og hvor vi har fokus på sammen at fejre vores succeser
- hvor det er vigtigt for os, at medarbejdere har det godt i både krop og sind, derfor har vi en sundhedsordning, du som medarbejder kan gøre brug af
- hvor du har mulighed for personlig og faglig udvikling, fordi vi ved, at dygtige medarbejdere med høj faglighed er nødvendigt for at udføre vores kerneopgaver.
Løn efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide hos teamleder Tine Kühne Nielsen på telefon 23 41 50 21.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 12. februar 2024.
1. samtale afholdes den 15. februar 2024 og 2. samtale den 21. februar 2024.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9d2f9730)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ungeteam, Østergade, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969872