Underviser i dansk som andetsprog med fokus på kultur og beskæftigelse søges til Haderslev Sprogcenter

dato

Vi søger en kollega der, i samarbejde med stedets øvrige undervisere, har lyst til at undervise i dansk som andetsprog med et beskæftigelsesrettet fokus samt i dansk kultur- og samfundsforhold.

Vi er organiseret i teams og har i 2024 arbejdet med at styrke teamsamarbejdet samt haft fokus på AI og digitale læringsplatforme samt taskbaseret undervisning.

Vi vægter høj faglighed, godt samarbejde og trivsel blandt medarbejdere og kursister.

Sprogcentret udbyder tre danskuddannelser for voksne udlændinge: DU1, DU2 og DU3 samt studieprøven for voksne udlændinge. 

Vi er FVU-driftsoverenskomstpartner, og i øjeblikket udbyder vi FVU-start, FVU-dansk, FVU-engelsk og FVU-matematik.

Haderslev Sprogcenter er en kommunal sprogskole, som er centralt beliggende i nyindrettede lokaler i Haderslev. Sprogcentret er organiseret under Arbejdsmarked og Borgerservice og har et tæt samarbejde med Jobcenter Haderslev.

Sprogcentret har ca. 400 kursister på danskuddannelserne fordelt på mange forskellige nationaliteter. Udover danskuddannelser og studieprøven tilbyder Sprogcentret bl.a. virksomhedsforlagt undervisning og FVU.

Om stillingen
Undervisningsopgaven vil primært dreje sig om kursister på danskuddannelse 2 og 3 samt onlineundervisning. Vi har brug for en kollega, der har erfaring med eller lyst til at påtage sig eksaminator- og censoropgaver.

Erfaring med virksomhedsforlagt undervisning og/eller FVU vil være et plus.

Vi forventer, at du enten har en Master/DAV i dansk som andetsprog eller er interesseret i at tage uddannelsen.

Vi søger en kollega, som:

•    har en Master/DAV i dansk som andetsprog eller har en læreruddannelse med et eller flere sprog
     som linjefag/en universitetsuddannelse i et sprog eller anden uddannelse på tilsvarende niveau
•    er uddannet FVU-lærer
•    har erfaring med undervisning i dansk som andetsprog/FVU
•    kan planlægge og gennemføre differentieret undervisning i dansk som andetsprog/FVU
•    har fokus på kursisterne faglige udvikling og progression
•    kan arbejde på digitale platforme og har erfaring med online-undervisning
•    er fleksibel og kan påtage sig undervisning om aftenen. 

Ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling på 37 timer.

Hvis du ikke har gennemført en Master/DAV i dansk som andetsprog, skal du forvente en nedsættelse i beskæftigelsesgraden under uddannelsen.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. marts 2025 eller før.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos sprogcenterleder Rikke Kristoffersen på telefon 24 52 41 44 eller mail: rkr@haderslev.dk

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 26. januar 2025. 

Samtaler forventes afholdt i uge 5.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1266440d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kommune - Haderslev Sprogcenter, Simmerstedvej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a4576df8-bb5d-4a55-8c4c-dcce3e5ba950

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet