Der var udsolgt til begge foredrag i museets store foredragssal i Haderslev. Adskillige nåede ikke at sikre sig billet. Kun personer, der havde meldt sig til på forhånd, blev lukket ind på museet.
Forfatter og kulturredaktør Hans Christian Davidsens foredrag om »Nazisternes sidste tilflugt« i Flensborg har været to store publikumstræffere i Haderslev.
Der er dog endnu en chance for at høre foredraget i lokalområdet.
Den 24. april kl. 19 holder Hans Christian Davidsen foredraget på Hoptrup Skole syd for Haderslev.
Tilmelding anbefales, da der forventes forholdsvis stor efterspørgsel efter pladserne i Hoptrup. Tilmelding kan ske til Mette Aldershaab på Messenger eller sms på 31582911.
Foredraget handler om det sidste nazi-regime, der var mere sejlivet, end det er alment kendt. Dönitz-regeringen fortsatte med at eksistere i Flensborg helt frem til den 23. maj 1945 – med dramatiske konsekvenser, herunder afsigelse af dødsdomme over unge mænd og en stor hvidvask af 2000-3000 af de 6000 nazister, der søgte til byen.
Hans Christian Davidsen er født i Haderslev og student fra Haderslev Katedralskole. Han bor i Flensborg, hvor han er ansvarlig for Flensborg Avis' kulturstof og historiske stof. Han en efterspurgt foredragsholder og byrundviser i Flensborg.