En 51-årig mand er afgået ved døden.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 23.59 anmeldelse om en personpåkørsel på Laurids Skaus Gade ud for nummer 16 i Haderslev.
Et vidne fandt en 51-årig mand fra lokalområdet liggende bevidstløs på vejbanen. Den 51-årige afgik efterfølgende ved døden efter ankomst til sygehus.
De pårørende er underrettet.
I forbindelse med efterforskningen søger politiet vidner til påkørslen.
Politiet er især interesseret i at komme i kontakt med føreren af en hvid ladvogn, med aktiveret orange advarselslampe, der er kommet kørende i området omkring anmeldelsestidspunktet.
Vedkommende kan have vigtige informationer i sagen og bedes henvende sig til politiet.
Vidner, der har lagt mærke til noget - eller som i øvrigt har oplysninger i sagen, bedes kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.
Mediernes kontaktpunkt er kommunikationsenheden.