Stærk sundhedsfaglig leder til små, tværfaglige teams i Ældreplejen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Haderslev Kommune søger en ny teamleder pr. 1. maj 2024.

Drømmer du om at være med til at løfte fremtidens ældrepleje til nye højder med udgangspunkt i det, der er værdifuldt for borgeren og som skaber trivsel for medarbejderne? 
Er du et sundhedsfagligt fyrtårn med en god portion mod, masser af nysgerrighed og veludviklede relationelle egenskaber? Og trives du i forandringer, hvor dine idéer er med til at præge fremtidens løsninger? 
Så er det lige dig, vi mangler som vores teamleder for små, tværfaglige teams i "Kaffe først" i Vojens.

SAMMEN møder vi borgeren med "Kaffe først"
Med "Kaffe først" øver vi os på at arbejde stærkt inspireret af den hollandske, Buurtzorg-model.

Det betyder, at vi ønsker at:

  • møde borgeren med nysgerrighed og respekt   
  • prioritere at være faste medarbejdere fra samme tværfaglige team, der støtter og hjælper borgeren med det, der giver mening, når vi er der
  • være opmærksomme på, hvordan også andre omkring borgeren kan være en støtte i hverdagen f.eks. de nære relationer.

SAMMEN sikrer vi den ledelsesmæssige støtte af små, tværfaglige teams
Vi søger dig, der sammen med dine lederkollegaer, vil støtte og facilitere små tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, ufaglærte, social og sundhedshjælpere og -assistenter samt terapeuter. 
Det gælder både, når de møder udfordringer, som de ikke selv kan løse i samarbejde med deres coach, og når der skal sættes ledelsesmæssigt retning og ramme for deres arbejde. 

Du er en sundhedsfaglig stærk sygeplejerske og forandringsleder, der forstår at være med mennesker i forandringer. Samtidig ønsker du at være med til at tænke nye tanker og muligheder ind i fremtidens ældrepleje, og tør at gå nye veje.

Du er systematisk, struktureret og vedholdende, når du sætter noget i gang og husker altid, at vi er her for borgeren. 

Du er venlig, imødekommende og foretrukken samarbejdspartner for både dine teams, dine lederkollegaer og øvrige samarbejdspartnere omkring dig. Du arbejder for et godt arbejdsmiljø med ærlighed, respekt og tillid som omdrejningspunkt.

Har du forudgående ledelseserfaringer er det en fordel. 

Vi mangler dig, der: 

  • i særlig høj grad er "foran på faglighed". Med din skarpe sans for den sundhedsfaglige kvalitet løfter du vores teams i kvalitetsarbejdet bl.a. omkring borgersager, UTH’er, klager og specifikke sundhedsfaglige indsatser til alle faggrupper 
  • er relationel stærk, har føling med dine teams og står klar med solid faglig sparring og ledelsesmæssige støtte, når der er behov for det på daglig basis 
  • har du flair for at spotte det sundhedsfaglige niveau i de forskellige teams og forstår at arbejde både ambitiøst, proaktivt og strategisk for hele tiden at løfte det faglige niveau blandt teamets medlemmer på tværs af faggrupper.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Sundhedsfaglig ansvarlig for små, tværfaglige teams og dermed ansvarlig for sundhedslovsydelser i dine teams.
  • Opfølgning på den sundhedsfaglige kvalitet og ledelsesmæssig håndtering af bl.a. borgersager, UTH’er og klager. 
  • Strategisk og proaktiv understøttelse af det faglige niveau i små tværfaglige teams.
  • Ansvarlig for den daglige drift i samarbejde med dine lederkollegaer.
  • Personaleledelse i samarbejde med andre ledere på dit hold.
  • Forandringsledelse og tæt samarbejde med både teams, coach og dine lederkollegaer.
  • Vagtplanlægning i samarbejde med teams og dine lederkollegaer, herunder ansvarlig for at dækning af vagter og at overenskomstaftaler og arbejdstidsaftaler overholdes.
  • Deltagelse i samarbejdet med de faglige organisationer.
  • Indberetning af løn, ferie og fravær i lønstyringssystemet.

Om os
I Vojens er et hjemme- og sygeplejedistrikt omlagt til 6 små, tværfaglige teams, der siden november 2022 har øvet sig på at arbejde med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model. Et arbejde, der fortsat kræver meget udvikling.

De enkelte teams arbejder hen imod bl.a. at have faste roller og ansvarsområder, som hjælper dem med at være selvstyrende på flere områder, bl.a. i forbindelse med rekruttering og planlægning af kørelister. En coach støtter de enkelte teams i deres samarbejde med hinanden. 

Samtidig udvikles ledernes roller og opgaver, som skal støtte de enkelte teams i deres udvikling.  

Respekt, ligeværdighed og nysgerrighed er nogle af de grundlæggende værdier, vi sammen arbejder ud fra. 

Interesseret i jobbet – eller bare i at høre mere?
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte distriktsleder, Inger Phillipsen Christensen på telefon 40 49 06 37, mail: inger@haderslkev.dk eller teamleder, Line Olesen på telefon 23 60 46 95, mail: lhoo@haderslev.dk

Tiltrædelse senest den 1. maj 2024. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt bilag via ansøgningsknappen senest den 21. marts 2024 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt den 25. og 27. marts 2024. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=07f8f056)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Senior og Rehabilitering, Christian X's Vej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006911

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet