BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På vegne af Provas, Haderslev forsyningsselskab, søger ReQT Consulting efter en ny IT-ansvarlig
Hos Provas kan du se frem til et spændende og alsidigt job, hvor du får stor mulighed for at udvikle virksomhedens fremtidige IT-setup og sikre de gode løsninger, så kvaliteten øges i hverdagen. Som ny IT-ansvarlig bliver du først og fremmest projektleder på en større omlægning af virksomhedens IT- og OT-miljøer. Stillingen er nyoprettet, og du vil i høj grad selv være med til at præge den.
Har du de rette kompetencer, og motiveres du af opgaverne, så har du hos os nu muligheden for at komme tæt på beslutningerne og påvirke udviklingen i en højaktuel branche.
Om PROVAS
Provas er Haderslev Kommunes forsyningsselskab. De leverer drikkevandet til kommunen og håndterer spildevand, affald og genbrug for kommunens 56.000 indbyggere. Deres indsatser har stor betydning for klimaet og en bæredygtig fremtid. Forsyningsnettet, anlæg og værker er digitalt overvåget, hvilket for eksempel gør, at driftsvagten kan se driftsstatus og evt. alarmer, uanset hvor man opholder sig.
Provas er en moderne virksomhed med godt 80 ansatte. Omkring halvdelen arbejder i den fysiske drift, og resten arbejder overvejende på kontoret. Der er et fladt hierarki, så i dagligdagen er ”topledelsen” ikke et tydeligt begreb. Ledelsesstilen hos Provas er inddragende og støttende, og der er en tydelig involvering af medarbejderne, så alle udvikler sig med opgaverne og i fællesskab finder de bedste løsninger.
Om jobbet
Sammen med andre forsyningsselskaber i nabokommuner er Provas i gang med et fælles udbud omkring en ny IT-serviceleverandør fra 1. januar 2025. Den kommende IT-serviceleverandør skal på individuelle kontrakter understøtte leverancerne af IT-serviceydelser. Denne proces skal du være med til at drive, og i denne kreds af forsyningsselskaber vil du indgå i et tæt, fleksibelt netværk, hvor alle hjælper hinanden i dagligdagen.
Du vil derfor også få stor indflydelse på, hvordan dine ansvarsområder bliver defineret, og hvordan det fremtidige IT-/OT-setup skal være, herunder netværksstruktur, sikkerhed, overvågning, eksterne leverandører osv. Med andre ord får du mulighed for at påvirke opbygningen af setuppet helt fra bunden.
Arbejdsopgaverne er mangeartede, og din dagligdag vil til tider være præget af uforudset dynamik.
Du vil bl.a. få ansvaret for følgende opgaver:
- Opbygning og projektledelse af IT-strukturen på ny
- Håndtering af udbud af IT-service, samt kontraktstyring og indløb
- Udvikling og drift af netværk, it-sikkerhed samt kritisk infrastruktur
- Daglig IT- og OT-drift samt kontakt til eksterne serviceleverandør
- Udvikling og implementering af IT- og digitaliseringsstrategier
- Koordination og projektledelse/-deltagelse i IT og digitaliseringsprojekter.
Hvad forventer Provas af deres nye kollega:
Du besidder gode menneskelige og kommunikative egenskaber. Du er omgængelig og nærværende, og du motiveres af en bred kontaktflade og mangeartede opgaver indenfor IT. Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med IT-drift, og har du erfaring fra lignende job, hvor kritisk infrastruktur er omdrejningspunktet, så er det en fordel men ikke et krav. Du kan samarbejde med mange forskellige faggrupper, du er tillidsvækkende, loyal og har en positiv og smittende energi. Du arbejder med stor integritet, er proaktiv og kvalitetsbevidst.
Din faglighed dækker bl.a. følgende
- Relevante erfaringer med drift af IT-infrastruktur samt IT-projektledelse og kontraktstyring.
- Du har en løsnings- og serviceorienteret tilgang til fejlfinding og support.
- Du har arbejdet med IT-strategier, IT-sikkerhed samt systemovervågning.
- Du har muligvis kendskab med NIS2 – eller også evner du hurtigt at sætte dig ind i området.
- Du er ansvarlig og fleksibel og ved usædvanlige, særligt kritiske situationer, stepper du op og kan træde til, også selvom det er udenfor normal arbejdstid.
Hos Provas tilbydes du:
Et job i en organisation, hvor man tager ansvar og har en tydelig ambition om at skabe følgeskab og samarbejde. Som organisation understøtter man en kultur og værdier, med stærke relationer, der bygger op og hvor der tages ansvar for hinanden. Du bliver en del af en virksomhed, som tager stilling og har en klar strategisk målsætning om en arbejdsplads med samhørighed, mangfoldighed, åbenhed, god dialog og hvor der tages hånd om evt. stress og konflikter, før problemer bliver store. Samtidig arbejdes der hele tiden på at præge til en kultur, hvor alle ser sig selv som ansvarlige for fællesskabet og deres fælles opgave.
Hos Provas er medarbejdernes udvikling og trivsel vigtig. Derfor arbejder de med en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, gode muligheder for personlig udvikling samt en hel del personalegoder bl.a. sundhedsforsikring, kantineordning, frugt, kaffe, pausegymnastik, julegave, massagestol, udlån af værktøj mv.
Har du de rette kompetencer, og motiveres du af opgaverne, så har du hos Provas nu muligheden for at komme tæt på beslutningerne og påvirke udviklingen i en højaktuel branche.
Interesseret?
Søg jobbet ved at uploade cv, ansøgning og øvrige dokumenter via knappen ”søg stillingen"
Ansøgningsfrist:
07.01.2024
Samtaler:
Afholdes i uge 2-4
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt, dog senest 01.03.2024.
Ønsker du yderligere informationer vedr. jobbet som ”IT-ansvarlig”, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844 eller på mail hah@reqt.dk
Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.
Læs mere om på www.provas.dk og se deres branding video på https://youtu.be/zqAyHq0BYus
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ReQT Consulting A/S, Fjordagervej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959795