BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren handicaphjælper, uddannet SSH/SSA eller pædagog? Vi har en stilling i Haderslev hos en dreng på 18 år med Cerebral parese. Du har vagter ca. hver 4. dag.
Om jobbet
Vi søger en medarbejder som er uddannet SSH/SSA eller pædagog til 18-årig dreng med Cerebral Parese. Han har mange spændinger og flere overbevægelser. Han er særlig sensitiv og kan blive stresset ved uvante situationer. Han har en svær udviklingsforstyrrelse og er uden sprog. Han er kørestolsbundet og skal have hjælp til alt.
Jobbet er en aflastningsopgave for hans forældre. Du tilbringer dagene med ham på hans præmisser. Du står for hans fulde personlige pleje og medicinhåndtering.
Han bor med sin familie på en gård. Dog i selvstændig lejlighed. På gården bor mange familiemedlemmer, som han tilbringer meget tid sammen med, og som er en stor del af hans liv og hverdag.
Han er en dreng med godt humør, og han elsker sjov og spas. Han er glad for at være fysisk aktiv og for musik, computer og TV. Især er Teletubbies, Bamse og Kylling et hit. Han er også glad for at køre tur i bil.
Du skal forvente en lang indkøringsperiode i jobbet, da drengen har det meget svært ved fremmede. I begyndelsen vil du kun komme hos ham i meget korte perioder som ”en ven af huset”. Du aflønnes dog iht. bevillingen.
Om dig
Du er en erfaren handicaphjælper, SSH'er, SSA’er eller pædagog og har erfaring med en-til-en-pleje. Du er afklaret med at arbejde i lange vagter og er villig til personlig pleje.
Du har kørekort og egen bil, da gården ligger langt fra offentlig transport. Derudover er du klar på at køre kassebil.
Arbejdstid
Jobbet består af ca. 37 timer pr. uge. Du har vagt ca. hver 4 dag. Vagterne har en længde på mellem 17-24 timer.
Mødetider:
Hverdage kl. 15.00-8.00 (fredag kl. 13.00-10.00 )
Lørdage kl. 10.00 -10.00
Søndage: Kl. 10.00-8.00
Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.
Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Ann Sønder på 2981 5205.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål ved at læse her FAQ link
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/136834
Via e-mail: kgl@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848547