I uge 26 rejser Hannah Nørup Schmidt og hendes pony Spirit Kick, til Sverige, hvor de skal repræsentere Danmark til de Nordiske Mesterskaber i Pony Dressur.
Hannah er 13 år og har dannet par med ponyen Spirit Kick det seneste år. Spirit bor hjemme på famliens mindre landsted ved Erlev i Haderslev og den daglige træning foregår hos Berider Jørgen Christensen, på Rideklubben Møllen. Mange dage trænes det gode humør til hest langs Geheimrådens sti, med en masse frisk luft og indtryk, der skal holde pony og rytter klar og glade.
Hannah blev udtaget af Landstræner Lisbeth Seiersklide, på baggrund af dette forårs resultater, som parret skabte sammen. Til den årlige Ecco Cup der foregår gennem tre kvalifikationer viste Spirit og Hannah flot form og lavede sølv to gange og er direkte videre i finalen til november.
Strømsholm Slot som afholder dette års Mesterskab og det er store rammer for den unge rytter. De skal sammen med tre andre ryttere ride holdmesterskaber mandag. De efterfølgende dage rides der individuelt men turen med oplevelser og venskabet med ponyen Spirit kommer i første række.