Spændende marketingrolle hos HM Systems A/S: Kreativ Marketingassistent med fokus på grafisk design og kommunikation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om en alsidig marketingrolle, hvor du kan udnytte og udvikle dine kreative evner?

HM Systems A/S søger en kreativ Marketingassistent, der har talent for grafisk design og kommunikation. Hos os får du mulighed for at arbejde inden for en bred vifte af marketingdiscipliner.

 

En alsidig marketingrolle med spændende opgaver:

Din primære opgave som Marketingassistent hos HM Systems er at udarbejde indhold i form af tekst-, PR-, grafisk-, billed- og videomateriale på både dansk og engelsk til alle virksomhedens kanaler.

Derudover vil du også komme til at arbejde med:

  • Hjemmesidevedligeholdelse: Kontinuerlig opdatering og optimering af selskabets hjemmesider med fokus på SEO og brugeroplevelsen.
  • Salgsfremmende materialer: Skabelse af brochurer, flyers, præsentationer og lignende for at understøtte salgsaktiviteterne.
  • E-mail marketing: Udvikling og gennemførelse af effektiv e-mail-marketing, herunder virksomhedens månedlige nyhedsbrev.
  • Leadgenerering og annoncering: Assistance i udvikling af materiale til leadgenerering og annoncering gennem forskellige kanaler.
  • Koordinering: Kontakt og koordinering med samarbejdspartnere i samråd med Marketing Manager for at sikre sammenhængende kampagner og partnerskaber.
  • Eventplanlægning: Planlægning og udførelse af messer og events.

 

Er det lige præcis dig, vi leder efter?

Du kommer til at referere til vores Marketing Manager, som bliver din faste sparrings- og samarbejdspartner i hverdagen. Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag, og vi forventer, at du har et godt overblik og er skarp på tidsstyring, også når ad hoc opgaverne kommer ind fra højre.

Vi leder efter en kandidat, der har:

  • Erfaring med CMS systemerne Umbraco og WordPress og øje for brugeroplevelsen (UX).
  • Gode kommunikationsfærdigheder i skrift og tale, og evner at udarbejde velformulerede tekster med skarpe budskaber, der går lige ind hos målgruppen.
  • Behersker engelsk og dansk på højt niveau; gode tyskkundskaber er en klar fordel.
  • Stærk på digitale platforme med forståelse for og gerne erfaring med SEO, sociale medier og e-mail marketing.
  • God til billed- og videoredigering, med stor grafisk dygtighed og gode kundskaber i Adobes programmer.
  • Nysgerrig på og vant til at bruge AI i det daglige arbejde. Vi benytter allerede tjenester som Copy.ai og Adobe Firefly, men er åbne overfor nyt, som du har positiv erfaring med.
  • En kreativ og idérig sjæl, der har øje for et godt on-brand design.
  • Videbegærlig, læringsvillig og nysgerrig.
  • En udadvendt og positiv personlighed, der er åben og smilende.

 

 Lidt om din nye arbejdsplads

HM Systems A/S er en del af HM Group, en innovativ aktør inden for etiketteringsmaskiner og printløsninger med en global tilstedeværelse og en stærk serviceprofil. Vi er et dedikeret team af 60 medarbejdere, der brænder for at være i front inden for vores felt. I HM Group har vi to brands med hver deres brand og målgruppe: HM Systems A/S i Haderslev og Collamat AG i Schweiz. HM Systems har en agil og kundeorienteret tilgang, hvor vi tilbyder både standardiserede og skræddersyede løsninger. Vi er stolte af vores danske produktion, der er kendetegnet ved kvalitet og pålidelighed.

Hos os vil du opleve:

  • Vækst og udviklingsmuligheder: Bliv en del af en organisation i vækst med spændende muligheder, hvor vi prioriterer personlig og faglig udvikling.
  • Teamånd: Du vil arbejde tæt sammen med dygtige og erfarne kollegaer, der værdsætter sparring, teamwork og kvalitet.
  • Gode vilkår: Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Fællesskab: Bliv en del af HM Systems personaleforening med arrangementer og aktiviteter for både medarbejdere og familie.

 

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Sille Rehmeier Raun på telefon: 31 53 47 75.
 

Ansøgning og CV sendes til: sille.raun@hm-systems.dk.
Noter gerne 'Ansøgning - Marketingassistent' i emnefeltet.

Opstart 5. august 2024

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

H M Systems, Melskov Alle, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061727

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet