Søges: Kollega med pædagogisk eller socialfaglig baggrund til bostøtte i Haderslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega med en pædagogisk eller socialfaglig baggrund, som kan indgå i vores bostøtteteam. 

Bostøtteteamet er et team, der yder socialpædagogisk støtte efter SEL § 85 i borgers eget hjem. Borgersegmentet der ydes støtte til, er borgere indenfor både psykiatri- og handicapområdet. 

Særligt kendetegner borgerne, vi yder støtte til, at de har udfordringer med angst, ASF (autismespektrum forstyrrelser), skizofreni, personlighedsforstyrrelser, erhvervet hjerneskade og kognitive funktionsnedsættelser.

Det faglige arbejde består i at støtte borgeren enten i at udvikle eller vedligeholde færdigheder/kompetencer, hen mod at kunne leve så selvstændigt et liv som muligt. 

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med borgeren selv og myndighedsafdelingen. 

Bostøtten er en del af Haderslev Kommunes social og sundhedsområde, hvis værdisæt overordnet er "værdifuld hverdag, hver dag" med kerneord som bl.a. er respekt og nysgerrighed, lokalt i teamet vægter vi også høj faglighed og godt samarbejde. 

Du kan læse mere om værdifuld hverdag her. 

Vores typiske opgaver er:

  • Sammen med borgeren, udarbejde og samarbejde om indsatsmål og delmål, herunder også dokumentation og opfølgning.
  • Motivere borgeren til at mestre eget liv, ved bl.a. at tilbyde individuelle tilrettelagte samtaler og støtte til struktur. Vi benytter os af relationelle og anerkendende tilgange og med en rehabiliterende recoveryorienteret tilgang.
  • Indgå i et tværfagligt samarbejde med henholdsvis hjemmeplejen, rådgivere, jobcenter og beskæftigelse m.m.
  • Eventuelt samarbejde med pårørende.

Vi søger derfor en kollega, som:

  • har en faglig relevant uddannelse som f.eks. pædagog eller social- og sundhedsassistent
  • har erfaring med psykiatriområdet 
  • kan arbejde med at understøtte processer med borgerne i en ofte ustruktureret hverdag
  • evner til at arbejde selvstændigt og i team, målrettet, struktureret og tværfagligt med udgangspunkt i brugernes forskellige behov
  • har kompetencer og overblik i forhold til arbejdet med alsidige praktiske og administrative opgaver og gerne med erfaring i velfærdsteknologiske løsninger. Dette værende både i forhold til IT, drift af huset, økonomi m.m.
  • er parat til at bruge dine kompetencer på tværs i organisationen
  • tør handle og fejle, være ydmyg og nysgerrig
  • har lysten til udvikling
  • har kørekort.

Arbejdstiden er skiftende og ligger primært i tidsrummet mandag til fredag imellem kl. 08.00 til 20.00. På sigt vil der kunne forekomme weekendarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for pædagogisk personale mellem henholdsvis SL og KL eller FOA og KL.

Stillingen er på 32 timer med start den 1. august 2024. 

Yderligere oplysninger
Henvendelse skal ske til leder Louise Koch Christensen på telefon 29 44 93 55 (træffes bedst formiddage) eller på mail: lkoc@haderslev.dk 

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 17. juni 2024. 

Ansættelsessamtaler vil finde sted den 20. juni 2024.  

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=11043c7f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kommune - Socialpsykiatri og Misbrug, Christian X's Vej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056216

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet