Socialrådgivere til Børneteamet i Familierådgivningen - barselsvikariater

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2023.

Brænder du for at hjælpe sårbare børn og deres familier?  Er du åben, tydelig, nærværende, empatisk og struktureret? Så kan vi tilbyde dig et udfordrende og spændende job hos os i Familierådgivningen. 

Lidt om os
Myndighedsområdet er organiseret i 4 grupper: En Modtagelse, et Børneteam (0-11 år), et Ungeteam (12-23 år) og et Børnehandicapteam.

Børneteamet
Børneteamet udarbejder børnefaglige undersøgelser, træffer afgørelser om foranstaltninger og der udarbejdes handleplaner samt der følges op på disse. På børneområdet er der særlig fokus på forebyggende foranstaltninger, samt en særlig indsats for ufødte og spædbørn. Derudover har vi stor fokus på at få implementeret og komme godt i gang med Barnets Lov.

Netværksinddragelse
I Haderslev Kommune er det et krav, at der gøres brug af netværksinddragende metoder, i særdeleshed familierådslagninger. Vores vision er, at alle nye sager starter med en familierådslagning, og at denne røde tråd følges i hele sagsforløbet, hvorfor du som socialrådgiver i afdelingen vil komme til at afholde mange rådslagninger. Vi fokuserer på børnenes og den udvidede families ressourcer.

  • Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret.
  • Vi uddanner os løbende i socialfaglige metoder, herunder blandt andet i familierådslagning.
  • Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger.
  • Vi anvender ICS og DUBU.

Vores nye kollega:
er uddannet socialrådgiver har erfaring med behandling af børne- og ungesager i henhold til SEL kap. 11

  • har blik for helhedsorienteret sagsbehandling, er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
  • har gode samarbejdsevner og besidder naturlig gennemslagskraft
  • kan koordinere tværfaglige indsatser og sætter fokus på ressourcer, inddragelse af netværk og civilsamfund
  • kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt i en travl hverdag
  • har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner
  • formår at være ydmyg overfor borgerens situation
  • har kørekort og egen bil.

Familierådgivningen er en attraktiv, moderne og digital arbejdsplads. Vi arbejder efter et princip om at være fleksible og papirløse. Det betyder, at du som ansat får bærbar computer og iPhone stillet til rådighed.
Familierådgivningen udarbejder et introduktionsprogram, og vi vil sikre den nødvendige understøttelse i forbindelse med din opstart.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Det ugentlige timetal vil være 37 timer.
Stillingerne er længerevarende barselsvikariater med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2023.
Ansættelse er betinget af, at der kan fremvises ren børneattest og straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Yderligere oplysninger
Er der behov for uddybende oplysninger, kan det ske ved henvendelse til faglig leder for Børnegruppen Stine Frandsen på telefon 21 53 24 22.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 14. august 2023. 

Vi forventer at holde samtaler den 21. august 2023. Det gøres opmærksomt, at indkaldes man til samtale, vil dette blive med forholdsvist kort varsel. Ligeledes vil det kunne forekomme, at man vil blive indkaldt til 2. runde samtale. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1f926eaf)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familierådgivningen, Christian X's Vej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=1f926eaf&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet