Social- og sundhedsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Banker dit hjerte for sundhedsfaglig praksis og omsorg for ældre?
Vil du være en del af en fantastisk arbejdsplads, hvor vi arbejder sammen om at give beboerne en god hverdag?

 

Haderslev Friplejehjem åbnede i september 2022. Hjemmet ligger i det naturskønne område ned til Haderslev Dam og består af renoverede service- og fællesområder og nybyggede lejligheder.

 

Haderslev Friplejehjem søger én social- og sundhedsassistent til at indgå i teams på dagvagter fordelt på alle ugens syv dage med weekendvagt hver 2. uge.

 

Vi søger lige præcis dig, der:

  • kan være med til at skabe en god kultur, hvor det enkelte menneske altid er i fokus.
  • ser frem til at være tæt på beboere og pårørende.
  • vil byde ind med en faglighed, viden og erfaringer fra uddannelse og/eller tidligere job.
  • kan varetage grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver og sætter en ære i at gøre det med ordentlighed og respekt.
  • kan kommunikere på en anerkendende måde med beboere, pårørende og kolleger - også i travle tider.

 

Friplejehjemmet er en del af Danske Diakonhjem, og vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt og værdifuldt. Vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis, og vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

 

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads, hvor vi møder mennesker med tillid og imødekommenhed, så alle føler sig velkomne på Haderslev Friplejehjem.
  • en arbejdsplads med en uformel omgangstone og ledelse i øjenhøjde.
  • en arbejdsplads hvor faglighed og udvikling er i højsæde.
  • mulighed for at deltage i relevante kurser, også i regi af Danske Diakonhjem.
  • stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag, og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst på Haderslev Friplejehjem.

 

Der tilbydes stillinger på ca. 30-32 timer som udgangspunkt.

Praktiske oplysninger:

Ansættelse vil være hurtigst muligt eller fra 1. juni 2024. 

Vi indkalder løbende til samtaler og sidste frist er 11. april 2024.

Forventer afholdelse af samtaler i uge 16.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Holm Hansen på mail tih@diakon.dk eller 7330 0232 eller afdelingsleder Thina Thuehøj Christensen på ttch@diakon.dk eller 7330 0237

Ansættelsessted er Haderslev Friplejehjem, Skallebækvej 9, Haderslev.

Se mere om hjemmet og vores baggrund på www.haderslevfriplejehjem.dk og Facebook-siden: https://facebook.com/HaderslevFriplejehjem/

Ansøgning med relevante bilag skal sendes via link her fra siden.

DANSKE DIAKONHJEM

Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg. I øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Haderslev Friplejehjem, Skallebækvej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015000

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet