BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lide at undervise? Vil du være med til at sikre, at værnepligtsuddannelsen i Beredskabsstyrelsen opleves interessant og udfordrende? Så har vi måske et job til dig.
Om os
Beredskabsstyrelsen Sydjylland opretholder et døgnberedskab I Syddanmark samt uddanner årligt ca. 100 værnepligtige til redningsspecialister.
Derudover gennemfører Beredskabsstyrelsen Sydjylland en lang række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab, inkl. rådgivning og uddannelse af eksterne samarbejdspartnere i beredskabsfaglige emner.
Om stillingen
Du vil få en stilling i et spændende miljø, hvor du vil være med til at uddanne og lede især værnepligtige, men også frivillige og eksterne kursister. Du vil også indgå i vagtordningen og dermed rykke ud til både lokale, regionale og nationale hændelser. For at vedligeholde nuværende og tilegne dig nye kompetencer gennemfører du en række kurser og uddannelser.
Beredskabsstyrelsen Sydjylland er en dynamisk organisation med en hurtigt skiftende hverdag, hvor du bliver en del af et engageret og kompetent kollegateam, der lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen.
I dagligdag skal du:
• deltage i planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og videreudviklingen af uddannelsen af værnepligtige, frivillige og eksterne kursister
• medvirke til at sikre, at de værnepligtige, frivillige og eksterne kursister oplever uddannelsen som anvendelig, interessant og tidssvarende
• gennemføre undervisning - både inden for og uden for normal arbejdstid
• indgå i den døgnbaserede udrykningsvagt - som vagthavende.
Om dig
Du har gennemført Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse og har eventuelt nogle års erfaring fra Beredskabsstyrelsen eller lign.
Som person forestiller vi os, at du:
• brænder for at formidle viden ved at undervise værnepligtige, frivillige og eksterne kursister
• kan lide at lede mindre enheder – i dagligdagen og under indsats
• kan arbejde i teams
• kan arbejde selvstændigt inden for givne rammer
• kan se løsninger frem for begrænsninger
• er god til at planlægge
• er fleksibel - både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Jacob Bolvinkel på telefon +45 728 52250
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-MIS@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er den 31. august 2023 samtaler forventes gennemført snarest derefter. Ansættelsen er fra 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Beredskabscenter Sydjylland, Vilstrupvej 55, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184857&DepartmentId=18963&MediaId=4695&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887369