Regimentsbefalingsmand ved Slesvigske Fodregiment

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at fortsætte genopbygning, udvikling og ledelse af Slesvigske Fodregiment?

Trives du med selvstændigt ansvar, en omskiftelig hverdag i en organisation, der bygger på værdibegreberne ”Klar til kamp”, ”Omstillingsparat”, ”Fællesskab” og ”Ordentlighed”?

Udstråler du ro, erfaring og overblik, og går du foran med en positiv løsningsorienteret gennemslagskraft som det gode eksempel – så bør du søge stillingen som regimentsbefalingsmand ved Slesvigske Fodregiment.


Om os


Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne blev genoprettet 1. januar 2019 og har nu etableret sig i Hæren på lige fod med de øvrige kamptropsregimenter.
Regimentets enheder er XIII Lette Infanteribataljon, Tjenestegrensinspektør-element for kamptjenesten samt Slesvigske Musikkorps.
Regimentet blev oprettet i 1778 i Slesvig by og har en stærk tilknytning til det Sønderjyske og dens historie.



Om stillingen

Udviklingen af regimentet og befalingsmandskorpset kræver fra din side fortsat en stor indsats.

Regimentsbefalingsmanden indgår som en del af regimentets Command Team sammen med regimentschefen, og skal være dennes nærmeste rådgiver i alle spørgsmål vedrørende stampersonellet på såvel M200 som på M100 niveauet, samt værnepligtige. Regimentsbefalingsmanden er en del af regimentets øverste ledelse.

Regimentsbefalingsmanden skal virke som rollemodel for både sergentgruppen og mandskabet, og skal gennem sin fremtræden og handlinger skabe og vedligeholde bred respekt omkring begge personelgrupper.
Regimentsbefalingsmanden bidrager med synliggørelse og udvikling af regimentets værdibegreber; Klar til kamp, Omstillingsparat, Fællesskab og Ordentlighed.

Regimentsbefalingsmanden er opsøgende, og på baggrund af sin erfaring, støtter og vejleder han med henblik på at løse erkendte udfordringer.

Regimentsbefalingsmanden formidler selvstændigt, i koordination med chefgruppen, ledelsesbudskaber- og holdninger til regimentets mellemledere og personel på manuelt niveau.

Om dig

Du har bred erfaring fra underafdelings- og afdelingsniveauet i kamptropperne og du har virket i Command Team.
Det er ønskeligt, at du har gjort tjeneste på højere niveau, og at du har et godt kendskab til vilkårene ved Hærens enheder i relation til flere af områderne: operationer, uddannelse, logistik, HR og forvaltning.

Du har helhedssyn og kan skabe resultater – også med elementer og enkeltpersoner uden for kommandolinjen. Du arbejder systematisk og er i stand til at have flere bolde i luften samtidigt. Din kommunikation er klar og tydelig i såvel skrift som tale, og præget af evnen til at se en sag fra flere sider.

Du er initiativrig, ansvarsbevidst og selvstændig. Du arbejder målrettet og struktureret, men kan hurtigt tilpasse dig skiftende situationer. Du kan arbejde med flere sideløbende opgaver, også hvor der er korte tidsfrister.

Dit livssyn er positivt, du har et godt humør og har let ved at skabe gode relationer. Du ønsker at bruge din erfaring og professionalisme til at udvikle regimentet til et endnu bedre tjenestested.

Vi forventer, at du er udnævnt chefsergent, eller at du har den rette profil til, at der kan indgås en uddannelsesaftale mhp. udnævnelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2024.

Der er tale om en fast stilling med tjeneste på Haderslev Kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Slesvigske Fodregiment, oberst Lars Nygaard, tlf. +45 30 50 81 40 eller Hærbefalingsmanden, chefsergent Henning Bæk, tlf. +45 41 32 02 03
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Dam Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-MIS@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er 23. november 2023, idet samtaler gennemføres i Haderslev eller på VTC i uge 49/50.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Vi ser gerne, at du med din ansøgning medsender seneste to FOKUS, samt oplyser referencepersoner.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.

OM SLESVIGSKE FODREGIMENT
Ved Slesvigske Fodregiment uddannes soldater, og i løbet af forligsperioden vil det nye regiment blive stadig mere synligt som følge af de uddannelsesmæssige, administrative, operative og ceremonielle opgaver, der bliver løst ved regimentet.
Fra 2019 opstilles XIII Let Infanteribataljon ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er strukturelt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.
Bataljonen skal indledningsvist opstille stab og ét kompagni i 2019, og gradvist opbygges til en professionel kampbataljon, indsættelsesklar i det fulde spektrum af opgaver.
Bataljonen bliver let bevæbnet og udrustet og vil primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer, der samlet set gør den særligt egnet til opretholdelse af højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og militære færdigheder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kaserne, Louisevej , 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925372

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet