Rådighedsstilling - Premierløjtnanter til reserven ved Slesvigske Fodregiment

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at støtte Slesvigske Fodregiment i krise og krig?

Trives du i et miljø, hvor vi har fokus på at løse opgaven?

Så skal du søge en af stillingerne som premierløjtnant af reserven ved Stab Slesvigske Fodregiment!

Om os

Regimentet består af ledelsen, Tjenestegrensinspektørelementet, Slesvigske Musikkorps,
Stab Slesvigske, XIII Lette Infanteribataljon. Chefen for reserven er en del af ledelsen ved regimentet.

Reserven skal kunne forstærke regimentet i tilfælde af krig/krise, således at regimentet kan fortsætte sin opgaveløsning 24/7/365.

Regimentet er blandt andet ansvarlig for kontakt-, kontrol- og inspektionsansvaret i relation til kamptjenesten i Hæren, og vil i tilfælde af krig/krise have behov for at kunne fortsætte denne virksomhed til støtte for opbygningen af enheder.

Ved Slesvigske Fodregiments indgår reserven sideordnet med faste tjenestegørende til støtte i krise og krig. Reserve har et fællesskab og er traditionsbærende for XXII Slesvigske Fodregiment og benævnes i dagligdagen som ”XXII Reserve Bataljon”.

Om stillingen

Som reservist i Hæren bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af Hærens mange
myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Du skal forventeligt være indstillet på at gøre tjeneste minimum 10-15 dage om året i designeringsfunktionen. Der vil herudover også være tilbud om yderlig indkommandering, til funktioner hvor der er behov ved regimentet eller i det øvrige forsvar.

Det vil være en fordel, hvis du har kompetencer inden for en eller flere af disse områder: Logistik, Efterretning, Operation, Planlægning og Stabsarbejde.

Om dig

Du er løjtnant eller premierløjtnant med baggrund indenfor føring af operationer. Du kommer fra enten linje- eller reserveofficer i Hæren, gerne med erfaring i stabstjeneste, interesse for sammenhæng indenfor funktionerne i en stab, da du vil få en bred kontaktflade til stabens øvrige medlemmer. Du har eventuelt erfaring fra international tjeneste.
Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst. Du udviser selvstændighed og initiativ med henblik på, at enheden får løst sine opgaver, og holder målrettet fokus på at nå dine mål.

Du er loyal overfor opgaven, dine kolleger og din enhed og du har en positiv tilgang til din funktion og en konstruktiv tilgang til løsning af opgaver. Du har en positiv og anerkendende tilgang til andre og er med din energi og vilje med til at skabe et godt arbejdsklima for alle.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til premierløjtnant af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og
tandlægevurdering kan erklæres for egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til de ledige stillinger, kan du kontakte chefen for reserven, oberstløjtnant Martin Magnussen på telefon 61 48 07 02 eller på mail: SLFR-FOR@MIL.DK. Du kan også kontakte major af reserven Jakob Biering på telefon 30 64 86 12.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2023, og der gennemføres samtaler og ansættelser efterfølgende.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingerne, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SLESVIGSKE FODREGIMENT
Slesvigske Fodregiment er et traditionsrigt sønderjysk regiment, som blev oprettet i 1778 og genoprettet i 2019. Regimentet er forankret i Sønderjylland og hjemmehørende på Haderslev Kaserne. Regimentet har igennem historien deltaget i mange krige og konflikter, og er blevet tildelt fanebånd for god indsats i Napoleonskrigene (1813-15), Treårskrigen (1848-50) og i kampene den 9. april 1940.

Slesvigske Fodregiment består af Command Team, Tjenestegrensinspektørelementet,
Stab Slesvigske og Slesvigske Musikkorps. Chefen for Slesvigske Fodregiment er tillige tjenestegrensinspektør for kamptjenesten i Hæren, og gennemfører sammen med øvrige tjenestegrensinspektører inspektions- og kontaktbesøg ved alle enhedstyper på alle niveauer i Hæren.

Stab Slesvigske leverer administrativ støtte til alle enheder på Haderslev kaserne.
Stab Slesvigske Planlægger og gennemfører regimentets ceremonielle aktiviteter. Stab Slesvigske består af en række sektioner, som løser forskellige opgaver, herunder personeladministration og –forvaltning, arbejdsmiljø- og sikkerhedsrådgivning, drift af Uddannelsesmaterielkontoret, pressetjeneste, kontakt- og velfærdsvirke, gennemførelse af erhvervspraktik samt koordinering af vagttjenesten.

Ved regimentet uddannes lette infanterister til XIII Lette Infanteribataljon, en ny infanterikapacitet i Hæren. Bataljonen bestå af over 500 fastansatte soldater.

Regimentets reserve benævnt XXII Reserve Bataljon er rammen for reserven ved Slesvigske
Fodregiment. Visionen for XXII Reserve Bataljon er, at den skal kunne stille en skarp og relevant reserve til støtte for regimentet og dets enheder. Der lægges vægt på et operativt mindset og høj faglighed. Til støtte i krig/krise.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kaserne, Louisevej 2A, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183527&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862690

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet