Psykolog-barselsvikar med fokus på traumatiserede flygtninge søges til spændende og engageret team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Psykologstilling (barselsvikariat) ved RCT - RehabiliteringsCenter for Traumatiserede i Haderslev

"Forskellighed, indsigt, styrke - vi vil være det humanitære, kendte og foretrukne behandlings- og formidlingscenter for alle generationer af traumatiserede flygtninge"

Har du lyst til at arbejde i en organisation med dygtige fagfolk og ildsjæle med et stærkt engagement i det enkelte menneske under trygge rammer? Og hvor vi hver dag har værdier Faglighed – Tryghed – Værdighed som pejlemærker både i forhold til vores patienter og i forhold til hinanden?

Vores kollega går snart på barsel, og vi søger derfor en psykolog-barselsvikar til vores dejlige og engagerede team i Haderslev centrum.

Stillingen er på 37 timer ugentligt til varetagelse af den psykologiske udredning og behandling af voksne flygtninge med PTSD. Der er tale om mennesker, som bl.a. lider under senfølgerne af krigsoplevelser, tortur, overgreb og flugt.

Vi er upolitiske, arbejder på et humanitært grundlag og har siden 1985 tilbudt specialiseret behandling til flygtninge ud fra evidensbaserede metoder.

Vi tilbyder et spændende, livsbekræftende og afvekslende job, hvor du får mulighed for faglig udvikling i tæt monofagligt og tværfagligt samarbejde med en række engagerede kolleger. Respekten for det enkelte menneske er helt central i centrets arbejde. Vores kerneopgave er at tilbyde en behandling, der medvirker til at give størst mulig værdi for den enkelte til at kunne opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv samt kunne fungere i samspil med det omgivende samfund.

Behandlingsarbejdet foregår som hovedregel med vores egne tolke og centrets øvrige behandlere, der ud over 8 psykologer består af 3 fysioterapeuter, 4 socialrådgivere, 1 sygeplejerske samt tilknyttede speciallægekonsulenter.

Du vil indgå i en veletableret organisation med korte beslutningsveje, velfungerende teams og et godt arbejdsmiljø. Vi er i alt 32 medarbejdere.

Primære opgaver vil være:

  • Psykologiske udredninger og vurderinger
  • Psykoterapi målrettet traumesenfølger som f.eks. PTSD og komorbide lidelser som angst og depression
  • At bidrage med din faglighed i den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddene ved RCT
  • Udfærdigelse af psykologiske skrivelser

Vi søger en psykolog, som:

  • Har bred erfaring i forhold til udredning og psykoterapeutiske behandlingsforløb
  • Har kendskab til og interesse for psykologiske problemstillinger i transkulturelle sammenhænge
  • Kan give sin mening og faglighed til kende på en konstruktiv måde
  • Formår at etablere tillid og kontakt
  • Har gode samarbejds- og formidlingsevner
  • Er fleksibel og kreativ
  • Har interesse - og lyst til at arbejde tværfagligt

Vi har gode muligheder for oplæring. Hos RCT er vi opmærksomme på vigtigheden af løbende supervision, hvorfor der både tilbydes monofaglig supervision internt individuelt og i gruppe, samt tværfaglig supervision flere gange årligt.

Læs mere om vores arbejde og igangværende projekter på www.rct.life.

Ønsker du at vide mere?

Du er velkommen til at komme på besøg og se RCT som en del af din beslutningsproces efter aftale med leder Simone Skov Mogensen eller behandlingsansvarlig psykolog Mikkel Auning-Hansen samt mulighed for at høre mere om stillingen på tlf. 74 53 25 35.  

Ansættelsesvilkår:

Barselsvikariat

Fuld tid, 37 timer ugentligt

Stillingen ønskes besat fra den 1. november 2024 eller senest fra den 15. november 2024. Vikariatet løber frem til den 31. august 2025 med eventuel mulighed for forlængelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening. 

Ansættelsesproces:

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 17. september 2024

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 25. september 2024.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.


Se mere på vores ansøgersite: https://rct-jylland.ofir.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6a0701b3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RCT- Rehabiliteringscenter for Traumatiserede, Gravene, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106151

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet