Pædagog til Centerklasserne på Starup-Øsby Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en relationsstærk pædagog, der ønsker at gøre en forskel for elever med særlige behov? Så er det dig vi mangler til Centerklasserne.  

Centerklasserne er et tilbud for elever med et specialpædagogisk behov. De fleste af eleverne har en diagnose inden for autismespektret.

Centerklasserne har til huse på Starup-Øsby Skole, som er en almen folkeskole med ca. 430 elever. Skolen er beliggende på to adresser i den østlige del af Haderslev. Centerklasserne som består af ca. 50 elever har til huse i Starup.

Vi søger en skole-pædagog til en fuldtidsstilling (nærmere kan aftales). Stillingen er kombinationsstilling, som både udgør støtte i undervisningen og centerklassens SFO. Vi søger en pædagog, der har eller har lyst til og indblik i følgende arbejdsområder og kan nikke genkendende til følgende kompetencer:

  • Kendskab til specialpædagogiske tilgange.
  • Arbejde med elever med nedsat funktionsniveau, (socialt og følelsesmæssigt) 
  • Udvidet forældresamarbejde. 
  • Være omstillingsparat. 
  • Samarbejde med flere forskellige faggrupper både i undervisningen, fritidsdelen samt i teamsamarbejdet. 

Baggrund og personlighed
Vi forestiller os, at du har en specialpædagogisk baggrund eller erfaring på området. Vi prioriterer, at du har stor pædagogisk forståelse og gode samarbejdsevner og ikke holder dig tilbage med gode idéer og løsningsorienterede tilgange. 

Samarbejdet på tværs af faggrupper stiller krav til såvel dine kommunikative evner som din tillidsvækkende adfærd. Som person er du imødekommende og ansvarsbevidst. Du ved, at et smil kan have afgørende betydning i en travl hverdag, og du er i øvrigt udstyret med en god portion humor og en positiv tilgang. 

Vi tilbyder
Du bliver en del af et team og en arbejdsplads, hvor vi går op i vores arbejde, hvilket betyder, at du også kan sætte dit præg på dette. Du får dygtige og positive kolleger, som gerne giver en hjælpende hånd og bidrager med faglig sparring. 

Her er to dage ikke ens, og det kan indimellem gå rigtig stærkt. Uanset tempoet har vi en god og uformel omgangstone, og vi går ikke af vejen for et godt grin. 

Interesseret?
Er det dig, vi har beskrevet ovenfor, og har vi fanget din interesse? Så send os din ansøgning. 

Nærmere oplysninger fås ved skoleleder Kim Christiansen på telefon 31 37 04 44 eller ved afdelingsleder Line Stephansen på telefon 31 52 12 03/74 34 36 73

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest fredag den 19. januar 2024, kl. 12.

Ansættelsessamtaler bliver forventelig afholdt i uge 4 med henblik på tiltrædelse 1. marts 2024. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=83e1748f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Starup-Øsby Skole, Øsby Nedergade, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959546

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet