Pædagog søges til Haderslev Friplejehjem med fokus på livskvalitet for ældre

dato

Vil du bruge din pædagogfaglighed til at skabe livskvalitet for ældre?Så er du måske vores nye kollega!

Haderslev Friplejehjem søger en pædagog til fast stilling med tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest derefter.

Om stillingen

Vi søger pædagoger, der vil være med til at styrke den pædagogiske faglighed i ældreplejen. Plejeopgaverne bliver mere komplekse, især når det gælder beboere med kognitive udfordringer som fx demens. Derfor har vi brug for pædagoger, der aktivt vil og kan bringe sine faglige perspektiver i spil og bidrage til, at pædagogik bliver en naturlig del af vores tværfaglige tilgang til pleje og omsorg.

Du vil skulle tage afsæt i din pædagogfaglighed alt imens arbejdet foregår i tæt samarbejde med både beboere, pårørende og gode kolleger. Vi ved, at arbejdet på et plejehjem kan adskille sig fra andre pædagogiske stillinger, og derfor sørger vi for en god introduktion og støtte, så både du og vi får den bedst mulige start.

Du vil:

• arbejde tæt sammen med beboere og pårørende

• være en del af et tværfagligt miljø, hvor vi har kolleger bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/hjælpere og fysioterapeut

• bruge din faglighed i både hverdagsaktiviteter, miljøterapi og personlig pleje

• bidrage til dokumentation, sparring og kompetenceudvikling af kolleger

• indgå i et fællesskab med fokus på faglighed, medmenneskelighed og livsglæde.


Hvem er du?

Vi søger dig, som:

• er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra voksen- eller ældreområdet

• brænder for at bringe pædagogikken i spil i ældreplejen

• vil arbejde med faglig sparring af det øvrige plejepersonale, med afsæt i din viden og pædagogfaglighed

• kan være rollemodel og kulturbærer i et tværfagligt samarbejde

• kommunikerer anerkendende og skaber gode relationer

• arbejder helhedsorienteret med blik for mennesket bag diagnosen

• er nysgerrig, reflekterende og klar på at lære nyt.


Har du andre kvalifikationer, der kan komme beboerne og dine kommende kolleger til gavn, hilses de velkommen. Det kan for eksempel være, at du:

• har en diakonuddannelse eller diakonal efteruddannelse

• efteruddannelse indenfor kognitive udfordringer fx demens

• erfaring med livshistoriefortælling, ADL eller personcentreret omsorg

• kendskab til velfærdsteknologi, som kan hjælpe vores beboere.


Vi tilbyder:

• En meningsfuld hverdag med højt til loftet og plads til idéer og initiativer

• Fokus på faglighed, læring og personlig udvikling

• Gode kolleger i et velfungerende og udviklingsorienteret team

• Mulighed for at gøre en forskel – både for beboerne og som kollega på en god arbejdsplads

• Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

• Personalegoder som sundhedsforsikring og madordning, massagestol mv.


Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte forstander Carsten Brogaard Refshauge, hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller komme på besøg. Telefon 7330 0230 eller car@diakon.dk.


Praktiske oplysninger:

Stillingen er på 30-35 timer med start 1. juni 2026 eller snarest derefter. Du vil fortrinsvis arbejde i dagvagt mandag-fredag og hver 2. weekend.

Ansøgningsfrist: 24. april 2026.

Ansættelsessted: Skallebækvej 9, Haderslev.

Kandidater udvalgt til samtale kontaktes direkte. Samtaler vil finde sted løbende fra d. 27. april 2026 og efter aftale på Haderslev Friplejehjem.

Ansøgning med relevante bilag skal sendes via link her fra siden.


Om Haderslev Friplejehjem

Haderslev Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, og vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt, skabt og værdifuldt. Det skal gennemsyre vores omsorgsarbejde, så den enkelte beboer, ud over at være en del af fællesskabet på hjemmet, oplever, at det er deres eget hjem. Det gør vi bl.a. ved at styrke det enkelte menneskes identitet og ligeværd samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Samtidig er stærke fagfagligheder en forudsætning for at kunne give et godt omsorgstilbud. De mennesker, der er en del af Haderslev Friplejehjem, skal arbejde ud fra ovenstående værdigrundlag og have en faglig stolthed og lyst til at bruge den ind i arbejdet. Værdierne gælder alle på hjemmet uanset arbejdsopgaver. Vi vil prioritere uddannelse og kurser til medarbejderne, så alle er indforstået med, hvordan vi udlever vores værdier og bringer faglighederne i spil sammen med beboerne.

Læs mere om hjemmet og vores baggrund på vores hjemmeside. Følg os på Haderslev Friplejehjems facebookprofil

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Haderslev Friplejehjem, Skallebækvej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e4887bcc-0578-46a3-a980-4c52036f28a3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet