Organist- og kantorstilling ved Haderslev Domkirke ledig fra 1. oktober 2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Haderslev Domkirke ligger smukt midt i den charmerende gamle købstad. Domkirken er byens vartegn og får i kraft af sin historie og det smukke kirkerum tusindvis af besøgende årligt. Dertil kommer de mange koncertgæster og deltagere i det varierede gudstjenesteliv. Den gotiske katedrals høje vinduer smykker rummet med lys og skaber et fredfyldt rum under de høje hvælvinger.

I sognet ligger også den 450 år gamle hospitalskirke, Hertug Hans Kirke. Gadeniveauet har gennem årene hævet sig, og kirken ligger nu halvt under gadeplan. Det skaber et intimt kirkerum, som er en god pendant til domkirkens store rum.

Kirkemusikken vægtes højt i sognet. Menighedsrådet søger en kirkemusiker, der kan bevare det høje faglige niveau, vil indgå i et aktivt og godt samarbejde med organistkollegaer, præster og menighedsråd om kirkens liv og vækst, og som har interesse i at videreudvikle et kirkeligt musikliv i det 21. århundrede.

Gudstjenesteforpligtelserne rummer højmesser, andagter, ordinationer og kirkelige handlinger i Haderslev Domkirke, Hertug Hans Kirke, på Assistens Kapel, på plejehjem og i menighedslokaler.

Domkirken har tre orgler: Hovedorglet (Marcussen & Søn, 73 st.), det historiske Siseby-orgel (Jürgen Marcussen, 17 st.), kororglet (Anders Havgaard Rasmussen, 5 st.). Hertug Hans Kirke (Brdr. Bruhn, 12 st.). Desuden diverse flygler og klaverer.

Til stillingen er knyttet det musikalske ansvar som dirigent for Haderslev Domkirkes Pigekor og korskole. Der er et højt fagligt niveau i koret, som tæller ca. 35 medlemmer i alderen 12-20 år. Koret medvirker ved særlige højmesser og koncerter i domkirken. Koret udgør sammen med Haderslev Drengekor elitemiljøet i Haderslev Sangakademi. Korets medlemmer modtager solosangsundervisning ved de til koret tilknyttede professionelle sanglærere. Haderslev Domkirkes Pigekor er organiseret som en selvstændig forening med et aktivt korråd.

Vi forventer, at du
- har højeste organisteksamen fra et dansk musikkonservatorium eller tilsvarende uddannelse i udlandet
- har kompetencer til at præstere liturgisk og solistisk orgelspil på domkirkeniveau
- har erfaring med og lyst til korarbejde med unge mennesker
- vægter samarbejde, fleksibilitet og engagement og har en positiv indstilling til arbejdet med især børn og unge
- kan arbejde selvstændigt og struktureret med sans for både den kortsigtede og langsigtede planlægning og forberedelse

Vi tilbyder
- en arbejdsplads, hvor glæde, fællesskab, engagement, ordentlighed og kvalitet spiller en vigtig rolle
- inspirerende fagligt fællesskab med domorganist, organistkollega, korleder og fem tilknyttede sanglærere
- et aktivt kirkeliv med god opbakning til kirkemusikalske arrangementer, imødekommende og engagerede medarbejdere samt et positivt menighedsråd
- gode faciliteter i ”Sangstationen” med korprøvesal, øvelokale, opholdsrum og moderne organistkontor
- et sprudlende kormiljø, som også tæller højmessekor (17 sangere SATB) og Vor Frue Cantori (32 sangere)

Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 324.435,1 kr. – 395.331,08 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 41.742,98 kr. – 64.832,43 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Stillingen er i udgangspunkt en fuldtidsstilling, men kan evt. deles i en kantorstilling og organiststilling. Hvis man søger deltidsstilling, bedes dette fremgå af ansøgningen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Domorganist Henrik Skærbæk Jespersen, tlf. 2978 0755,
Menighedsrådsformand Paul Erik Brodersen, tlf. 2536 8407.

Ansættelsessamtale og prøvespil forventes afholdt 21. august.

Ansøgninger skal være menighedsrådet i hænde senest den 11. august kl. 12.00 og sendes til 8961fortrolig@sogn.dk
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HADERSLEV DOMSOGNS MENIGHEDSRÅD, Domkirkepladsen, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 8961fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861000

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet