Ny leder søges til rusmiddelcenter og udsatteområdet i Haderslev Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi skal have en ny leder af vores Rusmiddelcenter og vores tilbud på udsatteområdet. Da vi er midt i en spændende proces på det samlede udsatteområde, vil der være forandringer på vej, som du vil være en del af. Derfor er de organisatoriske streger ikke helt på plads, men vi kan love dig, det ikke bliver kedeligt!

Som leder af Rusmiddel og Udsatte vil du blive en del af ledergruppen i Socialpsykiatri og Misbrug. Vi tror på at samarbejde på tværs er vejen frem, for at kunne hjælpe borgerne bedst muligt. Du skal derfor være indstillet på ikke kun at lede og udvikle Rusmiddelcentret og udsatteområdet, men i høj grad også at løse opgaver og udvikle fremtidens tilbud på tværs af organisationen - i fællesskab med de andre ledere. Her skal ingen lede alene.

Vi arbejder ud fra en Recovery-orienteret tilgang, som er en faglig tilgang, der har fokus på at styrke borgernes muligheder for at komme sig og leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt. 

Ledere i Haderslev Kommune skal have en række kompetencer. 
Disse kompetencer defineres som fem lederkvaliteter:

  • Vi udviser integritet.
  • Vi er visionære.
  • Vi har bruger- og borgerfokus.
  • Vi er kommunikerende.
  • Vi har fokus på samarbejde.

Som ny leder hos os forventer vi, at du:

  • har erfaring med ledelse
  • ser meningen med fleksible løsninger og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og kan rumme at behandle mennesker forskelligt
  • kan lede, hvor borgere og medarbejdere mødes – i grænselandet mellem behov og faglighed
  • er samarbejdsorienteret i mindset og handlinger og tror på, at samarbejde er vejen frem
  • er velfunderet og tydelig som leder
  • har stor viden på misbrugsområdet og udsatteområdet samt lovgivningen herom
  • har en anerkendende og mentaliserende tilgang til både borgere og medarbejdere
  • er udviklingsorienteret, nytænkende og visionær
  • har forståelse for og kan lede i et politisk system 
  • har viden og erfaring med økonomistyring.

Haderslev Kommunes Rusmiddelcenter er et center med 13 medarbejdere, som tilbyder rusmiddelbehandling til borgere fra 18 år og opefter. Derudover har vi et Halvvejshus med 6 pladser.

Her tilbydes blandt andet:

  • Åben rådgivning.
  • Ambulant behandling (individuelt og gruppebehandling).
  • Medicinudlevering.
  • Netbaseret behandling.
  • MOVE og MOVE +.
  • Pårørendesamtaler.

Haderslev Rusmiddelcenter ligger i Haderslevs Sundhedscenter sammen med blandt andet et værested, lokalpsykiatri, sundhedspleje, praktiserende læger m.m., så grundlaget for det gode samarbejde er tæt på.

Udsatteområdet består af et botilbud til socialt udsatte borgere, Støttecenter Bøndergårdene med 8 pladser, samt snart 4 § 110 pladser.  Derudover er der hele opgaven omkring § 85 a, hvor vi arbejder efter hjemløsestrategiens metoder, CTI og ICM.

Du bliver en del af forvaltningen Social og Sundhed, hvor vi arbejder ud fra tilgangen Værdifuld Hverdag.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos afdelingsleder i Socialpsykiatri og Misbrug, Lene Kamp på telefon 60 21 66 82 eller hos teamleder Malene Kongsted på telefon 29 74 79 47. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 13. november 2024. 

1. samtale afholdes den 18. november 2024 og 2. samtale den 26. november 2024. Der vil være en case til 2. samtale og der vil blive foretaget test mellem de to samtaler.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=265d75ea)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kommune - Rusmiddelcenter, Teaterstien, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134968

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet