BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af holdet i mulighedernes kommune? Her er ikke to dage ens og vi får tingene til at ske sammen med gode og dygtige kolleger.
Vi søger en maskinfører/specialarbejder med "grønne fingre" til en 7 mdr. stilling.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads, hvor HOD (helhedsorienteret drift) er hverdagen sideløbende med et godt arbejdsmiljø hvor sammenhold, tillid og trivsel er i højsædet.
Vi er en afdeling med en åben og uformel omgangstone, hvor der er fokus på faglighed, produktivitet, ansvarlighed og selvstændighed. Dine idéer til ændring af arbejdsgange og andre idéer vil blive hørt og afprøvet. Du får muligheden for selv at tilrettelægge din arbejdsdag, højt til himlen og masser af frisk luft.
Arbejdsområder
Du vil hovedsageligt skulle køre Hako med dampanlæg som led i vores ukrudtsbekæmpelse. Herudover kan der forekomme vedligehold af bede og grønne områder, Forefaldende arbejde indenfor vedligeholdelse af offentlige veje, stier, pladser med mere, samarbejde med interne og eksterne kunder. Evt. 2,5 måneds vintertjeneste.
Om os
I Haderslev Kommune, Teknik og Klima, Drift og Havne, er vi 72 medarbejdere, der alle arbejder med HOD og vil opleves som en kompetent og attraktiv samarbejdspartner af såvel interne som eksterne kunder. Vi arbejder helhedsorienteret og lægger vægt på borgertilfredshed, økonomisk effektivitet, faglig kvalitet og medarbejdertrivsel. Det er vigtigt for os at være konkurrencedygtige samtidig med, at vi leverer en god kvalitet i vores ydelser. Vi har til huse i Haderslev, Vojens og Gram, primært for stillingen vil mødested være Vojens.
Vi ønsker os, at du:
- har godt maskinkendskab og interesse for maskiner
- er anlægsgartner/specialarbejder med "grønne fingre". Der kan være mulighed for at deltage i vintertjenesten
- er åben og imødekommende, med en god portion humor og ønsker at engagere dig i udviklingen af vores arbejdsplads
- kan arbejde efter arbejdsbeskrivelser og besidder IT-færdigheder på brugerniveau
- er kvalitetsbevidst, har ordenssans og er mødestabil
- har kørekort B gerne BE.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om jobbet så ring endelig til formand Niels Føns på mobil 20 14 36 71.
Tiltrædelse pr. 2. april 2024 eller efter aftale.
Ansættelsesvilkår
37 timer ugentligt. Løn- og ansættelse i henhold til 3F’s overenskomst.
Stillested: Haderslev Kommune.
Ansøgning
Send din ansøgning via ansøgningsknappen senest fredag den 15. marts 2024, kl. 10.00.
Vi forventer at afholde samtaler senest den 20. marts 2024.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1c0de57b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Drift og Havne, Simmerstedvej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003314