Martin Schack Kvartet - Haderslev Jazzfestival

Profilbillede
dato

Det er tid til forandring, når Martin Schack og venner tager danske klassikere under jazzkniven med projektet "Jazz på Dansk".

Nogle af de mest elskede danske melodier bliver iført nye klæder, og du kan se frem til alt fra smukke ballader til gyngende jazz.

Martin Schack Kvartetten tilføjer elementer fra jazzen ud fra arrangementernes karakter, men bevarer samtidigt respekten for de oprindelige melodier. Således kan du nyde klassikeren "Den danske sang er en ung blond pige" som en samba. Og "Visen om de atten svaner" som blues.

Martin Schack har allieret sig med nogle af de sejeste jazzmusikere til at søsætte et sådant projekt. Morten Ramsbøl på bas og Morten Lund på trommer har en evne til at spille med så meget musikalsk tyngde og indføling, at det ikke er uden grund at de er så efterspurgte. Guitaristen Jacob Fischer brillerer på fem numre med evnen til at give musikken et swing-touch. Martin Schack fabulerer frit over melodierne på klaver, hvor hans rytmiske timing viser sig ganske suveræn.

Enkeltbillet til koncerten kan først købes 10 minutter før koncerten i døren til DKK 120,- for at sikre, at alle gæster med partoutbilletter har fået plads. Køb derfor din partoutbillet allerede idag, for at sikre dig adgang til alle koncerter!

Entré: 250 kr

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.