BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være leder af et skarpt team, hvor du får ansvaret for et element, hvis opgave er at yde IT support og støtte til medarbejderne på en række tjenestesteder i Sønderjylland. Så har du nu muligheden.
Om os
Du vil blive leder for et hold af engagerede og dygtige IT medarbejdere. Det Lokale IT-element er pt. et team på 3 faste medarbejder (1 Leder, 2 fastansatte og 1 elev). Vi er en del af et regionalt servicecenter, der dækker Syd- og Sønderjylland, samt har medarbejdere i Brabrand og Grønland.
Lokal IT Servicecenter (LITS) Haderslev Kaserne løser de lokale IT opgaver for alle brugere og kunder på Haderslev Kaserne samt på Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnets tjenestesteder i Sønderjylland.
LITS Haderslev Kaserne er en del af Cyberdivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Opgaverne er mangeartede, og omfatter blandt andet brugersupport samt drift af administrative netværk og IT-systemer.
Enheden hører under Region Sydjylland og distanceledes som sådan af en regionschef, hvilket betyder, at ledelsesopgaven er alsidig med en stor selvstændig opgavevaretagelse.
Vores arbejdsdag er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi tager et fælles ansvar for trivslen, har en uformel omgangstone samt en åben og ærlig dialog. Stillingen indeholder spændende udfordringer, hvor du gennem din ledelsestilgang vil sikre, at enheden understøtter professionel service og opgaveløsning indenfor konfigurering og support af administrative IT-systemer, samt direkte brugersupport i et udpræget operativt miljø, hvor driftsstabilitet og sikkerhed er altafgørende.
Om stillingen
Som leder for LITS Haderslev Kaserne vil du have dit faste tjenestested på Haderslev Kaserne og indgår i et fast ledelsesteam i Region Syd. Du kommer til at varetage mange spændende og alsidige opgaver inden for personaleledelse, drift, service og supportområdet.
I jobbet indgår du i vores servicedesk team, der har ansvar for 1. og dele af 2. level support til vores kunder. Derfor er det afgørende, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver.
Som Leder LITS Haderslev Kaserne vil du have ansvar for daglig drift, fejlsøgning og vedligeholdelse af en bred vifte af IT-udstyr, som er essentielt for at de operative enheder kan varetage deres opgaver. Teknologierne omfatter Windows-baserede platforme, Cisco (mfl.) netværksudstyr og serverinstallationer på både klassificerede og ikke klassificerede netværk. Vi administrerer desuden AV-udstyr, udlån af IT-materiel, mobiltelefoner mv.
Om dig
Du er seniorsergent og en erfaren leder, gerne inden for IT, og du motiveres af at levere support, service og opbygge holdånd og sammenhold. Jobbet kræver, at du har en god selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Personaleledelse er et nøgleord og du sætter pris på, at dine medarbejdere er motiveret og glade for at komme på arbejde.
Du er initiativrig og tager selvstændigt ansvar for dine arbejdsopgaver samt arbejder løsningsorienteret med kunden i fokus. Som teamleder er du engageret i dit arbejde og ønsker at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på og løbende evner, at sætte dig selv ind i nye produkter og teknologier.
Du har ansvaret for dine egne medarbejdere og skal sikre en løbende udvikling, som er medvirkende til, at opgaveløsningen altid er kvalitativ og effektiv. Videndeling med ledere af andre Lokal IT afdelinger sikrer en ensrettet tilgang til både opgaveløsning og procedurer.
Du skal have en relevant It-faglig uddannelsesbaggrund og meget gerne erfaring fra ledelse af en It-funktion. Da du bliver beholdningsansvarlig for egen myndighedsbeholdning samt egen Lager Danmark beholdning er det en fordel, hvis du har erfaring med forsyningsforvaltning via DeMars (SAP R/3).
Vi lægger desuden vægt på, at du:
• Har en moderne ledelsesstil, er struktureret og selvkørende.
• Fremstår seriøs, tillidsvækkende og præsentabel.
• Kan planlægge og udføre opgaver selvstændigt ud fra givne rammer.
• Har en god sans for humor og et godt humør
Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale. Endvidere er det et krav, at du har kørekort kat. B, og at du kan sikkerhedsgodkendes til NATO Secret og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Haderselv.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Peter Johansen på telefon 21 28 67 20.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 7. juli 2024 og vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen ønskes besat 1. august 2024 eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Haderslev Kaserne, Louisevej , 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6073939