BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med HR og ledelse?
Vil du være en del af et stærk team?
Så er stillingen måske noget for dig
Om os
Staben ved Slesvigske Fodregiment løser i fred, krise og krig mange forskellige opgaver for alle enheder i Haderslev Garnison. Staben består af Ledelseselementet, Personelsektionen (S1), Efterretningssektionen (S2), Operationssektionen (S3) og Logistiksektionen (S4). Hertil kommer S35, som er bemandet med reservister.
Personelforvaltningselementet er en del af Personelsektionen (S1) som i alt udgøres af 15 personer. Sektionen består af to dele – forvaltningen og administrationen.
Personeladministrationssektionen består af 11 personer, én chefsergent, én seniorsergent, fem korporaler og fire kontorassistenter.
Personelforvaltningssektionen består af 2 personer, én leder og én seniorsergent.
Om stillingen
Personelforvaltningssektionen har ansvaret for at drive og udvikle HR området ved regimentet, støttet af chefen for personelsektionen. Dette sker i tæt samarbejde med regimentets lokale HR rådgivere fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Som leder har du blandet andet ansvaret for at lede personelmøder, sikre at de stillede opgaver bliver løst rettidigt og udvikle HR værktøjerne som sektionen anvender.
Sektionen står blandet andet for sagsbehandlingen af alle ansættelser ved regimentet, udarbejdelse af aftaler om tillæg og støtte enhederne ved fx sygefraværssamtaler eller afskedigelser.
En vigtig opgave er udarbejdelse af personel- og karriereplaner for officerer og befalingsmænd.
Du vil uden tvivl opleve at blive udfordret, og ofte skulle holde mange bolde i luften på samme tid.
Du har stor frihed under ansvar og har mulighed for at påvirke løsningen af dine opgaver i stort omfang. Det vigtigste er en positiv indstilling til tjenesten – så kan man altid finde en løsning.
Der er mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage.
Intern kandidat haves.
Om dig
Vi forventer, at du er udnævnt kaptajn.
Du har en professionel indstilling, er ansvarsbevidst og selvstændig.
Dit livssyn er positivt, du har et godt humør og har let ved at skabe gode relationer.
Du er imødekommende og hjælpsom overfor medarbejdere og chefer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Dit faste tjenestested vil være Haderslev.
Slesvigske Fodregiment har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune kan tilbyde tilflytterservice via kontakt til boligforeninger i Haderslev og omegn - Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
Jobmatch er et tilbud til medflyttende partner, hvor et CV kan sendes til lokale virksomheder i nærområdet for et muligt job, kontakt FPS Partner Eva Thomsen, FPS-EET@mil.dk.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Personelsektionen, Afdelingsleder Jytte Damm-Nielsen, tlf. 72831239 eller på mail SLFR-S1-01@mil.dk
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk
Ansøgningsfristen er 25 februar 2024 idet samtaler gennemføres i Haderslev i perioden umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse pr. 01 april 2024 eller snarest derefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Haderslev Kaserne, Louisevej , 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990361