Kundeservicemedarbejder med bageteknisk ekspertise til BageBixen.dk

dato

BageBixen.dk søger en kundeservicemedarbejder med stor kendskab til kage-bage verdenen. 

Skandinaviens største specialwebshop med alt i råvarer og materialer indenfor kage,
chokolade, is, bolsjer og brødbagning søger en
Kontormedarbejder til opstart 15. januar - eller hurtigst herefter.

Just another day at the office?
Der er ikke mange dage som kommer til at være ens. Vi er et lille team, og du vil derfor få rig mulighed for at stifte bekendtskab med mange arbejdsopgaver. Hovedopgaverne vil dog være:

  • Håndtering af kundehenvendelser på mail, chat og telefon
  • Indkøb fra vores leverandører
  • Webshopadministration med bl.a. oprettelse af nye produkter
  • Lave opslag til sociale medier
  • Forberede nyhedsbrevskampagner

 

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag med mange forskellige opgaver
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med uformel omgangstone
  • Frihed under ansvar
  • Privat sundhedsforsikring og gode personalerabatter

Hvem er du?
Vores nye kundeservicemedarbejder forventer vi har følgende kompetencer:

  • Er uddannet bager eller konditor ELLER er en meget ivrig og erfaren amatørbager
  • Kan arbejde med almindelige programmer på en computer
  • Er fleksibel og tager initiativ
  • Kan overholde deadlines
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner - på både dansk og engelsk
  • Kan arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt i hektiske perioder
  • Har du produktkendskab indenfor kage-bage verdenen er det en klar fordel

 
Hvem er vi?
BageBixen.dk er i dag Skandinaviens største specialwebshop med alt til kage, chokolade, is, bolsjer og

brødbagning. Vores kunder er primært privatpersoner i Danmark og resten af norden.

Vi er et alsidigt team, som tæller et par håndfulde fuldtidsansatte, ungarbejdere og fleksjobbere.

Og måske også snart dig?

BageBixen.dk blev startet af Tina og Michael i 2013 og har gennemgået en stor vækst siden da. Vi forventer i 2025 at sende ca. 150.000 pakker afsted.

Yderligere info og ansøgning:
Arbejdsstedet er vores kontor i Årøsund ved Haderslev. Ansøgning skal ske til job@bagebixen.dk, hvor supplerende spørgsmål også kan stilles.

 Vi tager løbende kandidater til samtale - så send allerede din ansøgning i dag

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BageBixen.dk ApS, Gammelbrovej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153237

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet