BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en medarbejder til køkkenet, som vil være med til at udvikle Danhostel Haderslev Byferie.
Danhostel Haderslev Byferie består af et vandrerhjem, hytter og en campingplads.
Vi har i alt 136 sengepladser samt 55 campingpladser.
Vi tilbyder morgenmad til alle vores gæster og i højsæson har vi ca. 60 gæster hver morgen.
Derudover tilbyder vi mad til selskaber såsom konfirmationer og runde fødselsdage. Til grupper såsom lejrskoler, busrejser samt mad til både konferencer, møder og håndværkere. Vi har lejlighedsvis arrangementer for vores gæster såsom Kløften festival, en grill aften eller lignende.
Vi er få ansatte, som varetager mange forskellige opgaver og vi søger derfor nu en køkkenmedarbejder, som vil tage ansvaret for den daglige drift af vores køkken, som omfatter:
- Tilberedning og servering af mad til vores gæster
- Menuplanlægning
- Indkøb af varer så både kvalitet og økonomi stemmer overens
- Egenkontrol
- Rengøring af køkken og spisearealer
- Fokus på madspild
- Catering
- Samtaler med gæster vedr. menu til deres arrangementer.
Udover opgaverne i køkkenet kan der være få timer rengøring på værelser og fællesarealer.
Vi søger en engageret og iderig medarbejder, som i fællesskab vil være med til at udvikle på vores køkken, så vi kan holde køkkenet i gang på årsbasis. Vi ser gerne at du har en køkkenfaglig baggrund eller erfaring indenfor køkkenfaget.
Jobbet er en deltidsstilling på 25-30 timer ugentligt, men der vil være en del overarbejde i højsæson (maj-september), som udlignes i lavsæson.
Arbejdstiden vil primært være i dagtimerne fra tidligst 05.30, både hverdag og weekend. Der vil dog forekomme aftenarbejde.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Helle på 20625366
Kan du se dig selv i stillingen, så send en ansøgning til danhostel@haderslev.dk senest d. 21. januar 2024. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 4.
Det forventes at du kan starte senest 1. marts.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Haderslev Byferie ApS, Erlevvej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960221