Haderslev Domsogn søger en ny medarbejder på 30 timer med tiltrædelse 1. april 2026.
Du skal indgå i et team på i alt 4 kirketjenere. Arbejdsstedet bliver både i Domkirken og Hertug Hans Kirke.
Arbejdet omfatter deltagelse i og medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger, praktisk hjælp i forbindelse med de mange aktiviteter i sognet, såsom møder, foredrag, koncerter og lignende. Derudover omfatter stillingen rengøring i kirker og tilhørende bygninger, tilsyn med udstyr og installationer samt pasning af udendørsarealer.
Domkirken er åben hver dag og har mange besøgende i løbet af året. Derfor er rundvisning for turister, konfirmander, børnehaver, skoleklasser m.m. også en mindre del af arbejdet. Her skal kirkens historie og daglige arbejde som folkekirke formidles for store og små.
Vi søger en person, som passer ind i vores medarbejdergruppe og som deltager positivt i det gode arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Derfor søger vi en venlig, robust og serviceminded person, der kan indgå i et tæt og meget fleksibelt samarbejde med hele kirkens personale, menighedsråd og frivillige. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og har rummelighed og overblik, da arbejdet varierer fra faste opgaver til her og nu opgaver. Derfor søger vi en omstillingsparat kollega, der vil påtage sig disse opgaver med et smil.
Der er tre måneders prøvetid. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest. Det kan forventes, at der indhentes referencer. Hvis du ikke har den obligatoriske uddannelse som kirketjener, skal den tages inden for to år efter ansættelse. Der henvises til: www.kirketjener.dk.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er gennemsnitlig 30 timer om ugen. Du indgår i en fast turnus hver anden weekend samt eftermiddags- og lejlighedsvis aftenarbejde.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Haderslev Domsogns Menighedsråd beliggende Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev.
Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest 13. februar 2026 kl. 12.00. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://www.haderslevdomprovsti.dk/faelles-for-provstiet/ledige-stillinger.
Alle ansøgere får svar på deres ansøgning.
Vi ser gerne, at du kommer forbi kirkerne og får en snak. Nærmere oplysning om stillingen og Domsognet kan fås ved henvendelse til kirketjenerne Lars, Orla og Inge på 20 53 49 81 eller kontaktperson Hans Erik Hansen på 21 77 62 52 samt på www.hado.dk.
Ansættelsessamtaler afholdes 20. februar 2026 fra kl. 15.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.527,13 kr. – 401.109,35 kr. (fuldtidsstilling i nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 kr. (fuldtidsstilling i nutidskroner).
OK tillæg på 1.374,04 kr. (fuldtidsstilling i nutidskroner) pr. år.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Haderslev Domsogn, Domkirkepladsen, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f87190a4-52b4-4546-bd5c-0532a642ee36