Kickstart din karriere som administrationselev hos vækstende entreprenør i Haderslev

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger lige nu 2 ambitiøse og initiativrige kontorelever inden for administration til vores kontor i Haderslev.

Kan du se dig selv i en virksomhed, hvor vi løfter i flok og fejrer succeserne sammen, hvor vi gerne hjælper på tværs af afdelinger og hvor vi altid går efter at blive endnu skarpere?

OTEK er en entreprenørvirksomhed, som har specialiseret sig i nedgravning af forsyningsledninger og vi er stolt samarbejdspartner til mange af de store spillere på markedet indenfor fiber, el og naturgas.

Du vil blive tilknyttet én af vores afdelinger og få din egen oplæringsansvarlige, som vil hjælpe dig hele vejen igennem din elevtid. Da vi er en mindre organisation, der sammen skal løse alverdens opgaver, vil du også få rig mulighed for at afprøve andre områder, indenfor blandt andet HR og økonomi.

Du vil gradvist opnå mere og mere ansvar og vi lytter gerne til dine idéer og tanker om os som virksomhed og de processer vi arbejder med. 

Som administrationselev i OTEK A/S vil du få din daglige gang på vores kontor i Haderslev.

Hvilke arbejdsopgaver kan du se frem til?

Du kommer til at arbejde med sagsbehandling, ordrebehandling, udarbejdelse af graveansøgninger og meget andet, som en del af et team og med fagligt kompetente og erfarne kollegaer.

Du vil også have en stor kontakt til virksomhedens medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder og ledningsejere, hvor du med positiv kommunikation og struktur, baner vejen for at vi kan udføre vores opgave med kvalitet og tillid som nøglepunkter.

Vi forventer ikke at du allerede har styr på alt, men vi lægger vægt på at du er motiveret for at udvikle dig og villig til at være en del af et fællesskab, på tværs af afdelinger og titler.

Vi er mere interesserede i dit drive og din lyst til at lære, end dine karakterer i folkeskolen, men har du praktisk erfaring, vil det være et stort plus.

Da mange af vores medarbejdere ikke taler dansk, er det nødvendigt at du kan begå dig på engelsk, både i skrift og tale.

Hvem er vi?

OTEK er en entreprenørvirksomhed der har oplevet stor vækst, siden starten i 2019. Vi værdsætter de gode arbejdsforhold og vores medarbejderes trivsel, mens vi løser opgaver for vores kunder, som blandt andet indbefatter store forsyningsselskaber og andre aktører. Vi har med 145 ansatte, et stort arbejdsområde og vi tør godt drømme endnu større.

Hvad leder vi efter?

Vi ser gerne at vores nye elev kan arbejde selvstændigt, selvfølgelig under tæt oplæring og opfølgning. Derudover er det vigtigt at du kan se dig selv i en dagligdag med både rutineprægede opgaver og opgaver der kommer flyvende ind fra højre.

Er du struktureret og har du evnen til få gode idéer, samtidig med at du kan kommunikere positivt på tværs af organisationen, kan du være det helt rigtige match for os.

Derudover forventer vi at du kan sige ja til nedenstående:

  • Du har bestået et adgangsgivende skoleforløb til uddannelsen som Administrationselev – herunder bl.a. EUX, HHX, STX
  • Du taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk
  • Du arbejder struktureret og kan holde overblikket, også når det går stærkt
  • Du har fokus på kvalitet og sætter en ære i at overholde aftalerne

Ønsker du at høre mere om os er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Mie Langkilde Meisner på mm@otek.dk eller tlf. 41953893.

Ansøgninger sendes til mm@otek.dk og mærkes ”elev”.

Vi kalder løbende ind til samtale og laver uddannelsesaftale når den rigtige kandidat er fundet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

OTEK A/S, Norgesvej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141496

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet