BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre et stærkt fagligt fundament under ejendomsvurderingerne? Brænder du for at være involveret i opgaver, der kræver høj faglighed og forvaltningsretlige kompetencer? Trives du i et miljø, hvor tempoet til tider kan være højt, og er du en skarp formilder? Så er det dig, vi har brug for.
I Vurderingsstyrelsen er vi i fuld gang med at vurdere Danmarks ca. 2,3 mio. ejendomme. Vi sikrer nye retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger og beregner ejendomsskat. Efter 10 års pause er vi nu for alvor i gang med at sende nye ejendomsvurderinger ud med vores nye ejendomsvurderingssystem. Det er og bliver en udfordrende, men spændende rejse, som du kan tage del i.
Om stillingen
Du bliver en del af Vurderingsstyrelsen i Haderslev, hvor dine primære opgaver bliver:
- værdiansættelse af ejendomme
- sagsbehandling af klager
- sagsbehandling af genoptagelsessager
- formidling af vurderinger og besvarelse af henvendelser fra ejendomsejere og samarbejdspartnere.
Vi arbejder aktivt med styrket kontakt til ejendomsejere, og du vil i den anledning blive undervist i at være i direkte og god dialog med ejendomsejere.
Om dig
Du er uddannet cand.merc.jur., cand.jur. eller tilsvarsvarende.
Erfaring med generel forvaltningsret samt kendskab til ejendomsvurderingsloven og skatteforvaltningsloven er en fordel, men ikke et krav. Herudover lægger vi vægt på, at du:
- kan lide at dykke selvstændigt ned i emner og problemstillinger, men samtidig er i stand til at indgå i et teamarbejde
- har viden om og/eller erfaring med sagsbehandlingsprocesser, gerne fra en offentlig forvaltning
- trives i de perioder, hvor der er behov for, at vi løber stærkt for at nå sagsfristerne
- har gode kommunikative kompetencer – både skriftligt og mundtligt
- har gode samarbejdsevner og eksekveringskraft
- er positiv og trives med kollegaer med forskellig faglig baggrund
- kan stå i at arbejde i en politisk styret organisation, hvor hverdagen til tider kan være meget omskiftelig.
Du vil komme til at indgå i en enhed med engagerede kolleger, hvor vi er fælles om at vedligeholde et stærkt fagligt sparringsmiljø i en uformel og tillidsfuld atmosfære – med højt til loftet og godt humør.
Samarbejde, sparring og godt kollegaskab er nøglen til arbejdsglæde hos os. Vi hjælper hinanden og har en åben og uformel kommunikation. Det skaber trivsel og gør det sjovt at gå på arbejde.
Du får engagerede kolleger, der har din ryg, når hverdagen kalder på fleksibilitet. Stor hjælpsomhed og ansvarsfølelse er medvirkende til, at vi lykkes med et arbejdsliv i balance – også selvom tempoet i perioder er højt, og vi løber stærkt for at nå fristerne.
Vi ser en stor værdi i en faglig bredt sammensat medarbejdergruppe. Du får et stort fagligt udviklingsrum og mulighed for at skabe netværk inden for styrelsen – og i de andre styrelser i Skatteforvaltningen.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV og yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest 1. april 2024. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Svenninggaard Paulsen på telefon 72 37 57 47 eller Louise.Paulsen@VURDST.DK.
Vi forventer at afholde samtalerne løbende og tiltrædelse vil som udgangspunkt være pr. 1. juni 2024. Der vil blive anvendt test i forbindelsen med rekrutteringen.
Du bliver som jurist ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Christian X’s vej 22, 6100 Haderslev.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Haderslev, Christian X's Vej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010830