BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Med start den 1. august 2024, eller efter nærmere aftale, søger Haderslev Kommunes IT og digitaliseringsafdeling en IT-supporter elev, der også har interesse for digitale projekter og udvikling af disse. Den største del af tiden som elev vil være i vores supportteam, hvor der ydes telefonisk support og besvarelse af personlige henvendelser fra vores brugere. Desuden vil der være udkørsel til de forskellige serviceområder, ligesom du vil komme til at arbejde i driftsteam (Server & Netværk) samt evt. digitaliseringsteam. Men det er også vigtigt, at du som elev har lyst til at se dit arbejde i en helhed, hvor support også har en sammenhæng med drift og digitalisering samt helhed i løsningen.
Som person:
- er du smilende og serviceminded
- er du selvstændig, ansvarsbevidst, grundig og interesseret i at gøre en forskel
- er du interesseret, opsøgende og undrende, samt udviser initiativ
- er du pligtopfyldende, engageret i dit arbejde og overholder aftaler
- har du gå-på-mod og er god til at samarbejde.
Vi forventer:
- Du tager ansvar for egen læring og arbejder godt på egen hånd, men forstår også at arbejde ud fra givne instruktioner.
- Du trives med nye udfordringer og mange skiftende opgaver.
Om os:
- Som elev bliver du en del af en IT og Digitaliserings afdeling på 26 personer, hvoraf de 2 af dem er vores nuværende elever. Den ene er vores nuværende dygtige supporterelev og den anden er vores dygtige datateknikerelev, med speciale i infrastruktur.
- Vi leverer IT og digitaliseringsservice til mere end 4500 kommunalt ansatte.
- Vi er placeret i Haderslev i gode kontor faciliteter.
- Vi har en åben og uformel omgangstone, og besidder en stor portion humor.
- Vi har frihed under ansvar.
For at blive elev hos os skal du:
- have gennemført og bestået grundforløbet til IT-supporter inden du starter
- have kørekort (kategori B)
- brænde for IT- og kundesupport.
Hovedforløbet varer 2 år i alt, fordelt på skoleophold og praktik hos os.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om at være IT-supporter elev i Haderslev Kommune hos IT og Digitalisering, så ring til IT og Digitalisering på telefon 74 34 98 88, dagligt mellem 8 og 13 og spørg efter elevansvarlig Carl Verner Staugaard, eller oplæringsansvarlig Torben Knudsen for at høre mere.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst for håndværkere og IT-supportere m.fl. (Dansk Metal).
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Ansøgning
Vil du være vores nye IT-supporter elev? Så fortæl os hvorfor vi netop skal vælge dig. Fortæl om dine kvalifikationer, erhvervs- erfaringer og interesser.
Send din ansøgning med CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 25. marts 2024, kl. 12.
Samtaler forventes gennemført uge 16 2024. Ansøgning og bilag bedes vedhæftet som WORD eller PDF.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e03532b2)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
IT og Digitalisering, Christian X's Vej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000596