Initiativrig og handlekraftig ergo- eller fysioterapeut til Træning og Hjælpemidler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fysioterapeut eller ergoterapeut og brænder for at prøve noget nyt!
Ønsker du at gøre en forskel for borgere i en stilling mellem myndighed hjælpemidler og træning sammen med dygtige og engagerede kollegaer? 
Så er det dig, vi søger!

Træning og Hjælpemidler i Haderslev Kommune søger en fysioterapeut eller ergoterapeut, der har lyst til, i et år, at indgå i en fast stilling med en fordeling på to dage i Team Træning Frix som trænende terapeut og de resterende 3 dage i Myndighed Hjælpemidler ift. sagsbehandling. Det er en ny måde at tænke en stilling på, så er du nysgerrig på stillingen, så læs videre.

I Træning og Hjælpemidler samarbejder vi med borgerne om, at den enkelte oplever en så værdifuld hverdag som muligt. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde på tværs af fagområder, tænke nyt, være nysgerrig og prioritere relations dannelse.
Med strategien Værdifuld Hverdag har vi givet borgerne et løfte: vi vil støtte dig med det, der er mest værdifuldt i din hverdag – hver dag. 
Det er et løfte, vi tager seriøst, og vi har brug for dig til at bedrive god og samskabende fysioterapi, så vores løfte kan indfries. 

Vi lykkes i fællesskab
Træning og Hjælpemidler søger en fysioterapeut eller ergoterapeut til varetagelse af sagsbehandling og træning i eget hjem. Der er nuværende tale om en stilling på 37 timer ugentligt pr. 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Du vil indgå i to teams. Det ene er Hjælpemiddelteamet, som består af terapeuter og administrative medarbejdere, som varetager sagsbehandling på hjælpemiddelområdet indenfor Servicelovens §§ 112, 113, 114, 116 og Arbejdsmiljøloven § 15. Dine sagsbehandlingsopgaver vil være indenfor §112 og §113.

Der er 17 medarbejdere i teamet.

Vi har i forbindelse med sagsbehandlingen et godt og tæt samarbejde med borgeren, pårørende, hjemmeplejen, sygeplejen, læger og sygehuspersonale.

Derudover vil du blive en del af Team Træning FRIX som består af ergo- og fysioterapeuter, der arbejder i borgerens eget hjem, arbejder med ambulante borgere - særligt med neurologiske problemstillinger og på byens plejecentre. Vi arbejder med Sundhedslovens § 140 og § 140a, Servicelovens § 86 stk.1 og 2. 

Uanset problemstilling og visitationsgrundlag tager vi altid udgangspunkt i borgerens mål, i det der er en meningsfuld hverdag for dem. Dette er omdrejningspunktet for vores indsatser og grundstenene i det samarbejde, vi har med de borgere, der er tilknyttet vores afdeling.

Selvstændigt handlerum og en stor grad af fleksibilitet
Vi er en ambitiøs afdeling, hvor du vil være med til at udvikle arbejdsgangene. 

Vi tilbyder:

  • En god introduktion 
  • Nærværende ledere, der tager din faglige og personlige udvikling seriøst 
  • Sundhedsordning 
  • Gruppesupervision hver 12. uge
  • Indflydelse på udvikling af det tværfaglige samarbejde i organisationen 
  • Engagerede kolleger og samarbejdspartnere 
  • Et godt arbejdsmiljø, som er et fælles ansvar. 

Vi søger en kollega som er omstillingsparat og initiativrig i tanke og handling. 
En kollega som værdsætter at holde mange bolde i luften og selvstændigt kan planlægge sin arbejdsdag samt indgå i et samarbejde med mange aktører.
 
Derudover ønsker vi en fysioterapeut/ergoterapeut der: 

  • Har erfaring i at håndtere mange problemstillinger/diagnoser 
  • Kan udfordre sin egen faglighed  
  • Har gode IT kompetencer og kan tænke velfærdsteknologi (app’s, video o. lign) ind som en del af den daglige opgaveløsning 
  • Har erfaring i sagsbehandling eller lysten til at lære det
  • Er motiveret og nysgerrig på at tænke digitale løsninger ind i forløbene
  • Er selvstændig og kan finde løsninger 
  • Har gode kommunikative evner overfor både borgere og samarbejdspartnere 
  • Har lysten til at indgå i et tæt samarbejde med samarbejdspartnere; både i det daglige samspil og i forhold til det fælles mål
  • Har lyst til at udvikle sig og være nysgerrig. 

Vi glæder os til at byde velkommen til en motiveret og nysgerrig fysioterapeut/ergoterapeut, som brænder for at gøre en forskel i en afvekslende hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsorganisation.

Yderligere oplysninger
Har vi vakt din nysgerrighed, kan du få mere at vide om stillingen hos Team Træning FRIX, teamleder Mette Eskildsen på telefon 29 47 15 54, eller hos Myndighed Hjælpemidler, teamleder Mona K. H. Hansen på telefon 28 77 69 83.

Hvis du er interesseret, kan du her læse mere om strategien: Værdifuld Hverdag.

Frihed, service og balance
Vi er en værdibaseret organisation. Det betyder, at vi har så få regler som muligt. Vi søger tværfaglige løsninger i en virkelighed, der hele tiden forandrer sig. Vores værdier er pejlemærker for en kultur, vi tror på sikrer høj trivsel og gode resultater. Du får derfor mulighed for at være med til at præge hverdagen i Træning og Hjælpemidler - et fagområde i konstant udvikling.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen hurtigst muligt og senest den 28. august 2023 kl. 12. 

Samtaler vil blive afholdt den 29. august 2023.  
Samtaler afholdes løbende. Ansættelsesprocessen bliver afsluttet, når den rette kandidat er fundet.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=945e3366)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Træning og Rehabilitering, Varbergvej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=945e3366&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892219

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet