Haderslev Kaserne: Uddannelsesleder til Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du er uddannet officer med beredskabsfaglig og pædagogisk ledererfaring. Du evner at arbejde målrettet og fokuseret, og du har vilje og evne til at lede, inspirere og udvikle andre. Du vil tage ansvar for, og du vil udfylde din rolle i det nationale døgnberedskab samt i Beredskabsstyrelsens internationale beredskab.
Du ønsker at være en væsentlig del af et stærkt team af dygtige og engagerede ledere, instruktører og medarbejdere i en velfungerende uddannelsesafdeling. Du vil sammen med uddannelseschefen påtage dig ansvaret for deres fortsatte udvikling og engagement og for uddannelsen af værnepligtige og frivillige, og du brænder for at blive uddannelsesleder ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev.

Om os

Beredskabsstyrelsen Sydjylland opretholder et døgnberedskab i Syddanmark samt uddanner årligt ca. 100 værnepligtige til redningsspecialister.
Derudover gennemfører Beredskabsstyrelsen Sydjylland en lang række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab, inkl. rådgivning og uddannelse af eksterne samarbejdspartnere i beredskabsfaglige emner.
Uddannelsesafdelingen, hvor stillingen er placeret, er en dynamisk enhed med ca. 25 officerer og sergenter som varetager uddannelse og en stor del af de operative opgaver ved afdelingen.

Om stillingen

Som uddannelsesleder ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland får du ansvar for den daglige drift i uddannelsesafdelingen. Du skal sikre at uddannelsen planlægges således, at de værnepligtige uddannes jf. de gældende bestemmelser, så de kan indgå i døgnvagten, samt at de opnår de fornødne kompetencer på det rette tidspunkt i forhold til deres uddannelsesforløb.

Sammen med uddannelseschefen får du ansvaret for at lede og udvikle uddannelsesenhedens officerer, sergenter og medarbejdere, samt at afdelingens værnepligtige ledes og forvaltes efter gældende regler og bestemmelser.
Som uddannelsesleder indgår du desuden i døgnvagten som 1. VH ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland.

Du skal være indstillet på, at en del af arbejdet foregår uden for normal arbejdstid, hvor der gennemføres uddannelse af frivillige, øvelser, kursusaktivitet og operativt beredskab. Du skal endvidere være indstillet på en del rejseaktivitet og muligheden for at indgå i internationale operationer.

Om dig

Du er tjenestegørende officer i Beredskabsstyrelsen. Du har erfaring med at indgå i Beredskabsstyrelsens døgnberedskab. Du har løbende vedligeholdt og udviklet dine kompetencer, og du har et indgående kendskab til redningsberedskabets samlede organisering og virke samt et grundigt kendskab til øvrige relevante myndigheder, som styrelsen samarbejder med.

Du er sektionsleder eller erfaren korpsmester. Er du Korpsmester skal du være indstillet på at gennemgå Beredskabsstyrelsen Sektionslederuddannelse før udnævnelse. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen med funktion i højere stilling.

Du er en god formidler – både mundtligt og på skrift og du skal kunne arbejde selvstændigt, analytisk og resultatorienteret. Det forventes, at du har kendskab til Beredskabsstyrelsens assistancebestemmelser, de operative brugerkrav, og indsigt i sammenhængen mellem uddannelse, beredskab og robusthed.

Vi lægger desuden vægt på, at du i din fremtræden og dit virke repræsenterer og formidler Beredskabsstyrelsens kerneværdier. Du kan lide at være rollemodel og lægger vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen. Du kan motivere, vejlede og inspirere, og du kan støtte dine foresatte i løsningen af afdelingens opgaver. Gode samarbejdsevner er fast forankret blandt dine kompetencer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter sektionsledere. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Fast tjenestested i Haderslev.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jacob Bolwinkel på telefon 41 61 95 84.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023. Samtaler forventes påbegyndt snarest derefter.

Stillingen er ledig fra den 1. november 2023, og besættes efter nærmere aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central myndighed indenfor katastrofeberedskabet og er placeret under Forsvarsministeriet. Vores mission er at sikre borgerne et robust beredskab over for ulykker og katastrofer. Det gør vi ved at udvikle og styrke katastrofeberedskabet, så ulykker og katastrofer kan forebygges og afhjælpes.

Beredskabsstyrelsen yder assistance til kommuner, politi og andre myndigheder ved større ulykker eller katastrofer i Danmark, hvor der er brug for meget mandskab, specialmateriel eller ekspertviden, f.eks. om farlige stoffer. Beredskabsstyrelsen assisterer efter anmodning ved katastrofer i udlandet. Desuden rådgiver Beredskabsstyrelsen myndigheder og virksomheder om bl.a. beredskabsplanlægning, øvelsesvirksomhed og brandforebyggelse. Vi gennemfører også beredskabsfaglige uddannelser for indsatsledere og holdledere i det kommunale redningsberedskab samt ansatte i politiet og ved andre myndigheder.

Beredskabsstyrelsen prioriterer arbejdet med mangfoldighed og ligestilling højt og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold m.m. til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Haderslev Kaserne, Louisevej 2A, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185734&DepartmentId=18963&MediaId=4695&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909969

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet