BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig et job som Lager- og logistikoperatør ved Forsyningscenter Skrydstrups munderings filial i Haderslev? Så er dette job måske noget for dig.
Stillingerne er tidsbegrænset til den 31. december 2025.
Om os
Vi er en del af Supply Chain Division, som er en moderne logistik virksomhed, der støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Supply Chain Division har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Vi vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret, og på at udvide planlægningshorisonten.
Forsyningscenter Skrydstrups filial i Haderslev er en del af Forsyningsafdelingen, som varetager genforsyningen til koncernens enheder og soldater indsat inden for landets grænser såvel som udenfor. Vi er både civile og militære medarbejdere, vi har en uformel tone, men sætter vores faglighed, og det at kunne yde en rigtig god og stabil service for vores kunder, højt.
Om stillingen
Stillingen er en lager- og logistikoperatør med opgaver inden for primært munderingen. Arbejdet vil primært være bemanding af munderingsfilialen ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev med enkelte dage i Skrydstrup, hvor vi betjener tjenestegørende personel. Udover Flyvestationen i Skrydstrup og Slesvigske Fodregiment servicerer vi også Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet med både mundering og materiel. Jobbet, som opgavemæssigt spænder bredt, giver dig en masse spændende opgaver og nogle brede rammer, hvor du kan prøve dine færdigheder af og få en god og aktiv hverdag med en stor og bred kundekontakt.
Om dig
Vores forventninger til dig som lager- og logistikoperatør er, at du har en relevant uddannelse inden for lager eller logistik, har certifikat til gaffeltruck, har kendskab til SAP og gerne myndighedsbehold og lagerbeholdningsmodulerne, samt er indstillet på at tage supplerende kurser ved behov.
Ansvarlighed og kvalitet er grundlæggende værdier for Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for, og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Det kræver, at du lægger energi i dit arbejde, at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre, og kan arbejde selvstændigt med pålagte opgaver.
Vi forventer, at du lægger energi i dit arbejde, at du som person er engageret og initiativrig samt kan lide at samarbejde med andre, men når situationen nødvendiggør det også evner at arbejde selvstændigt med de pålagte opgaver.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Basislønnen som uddannet lager- og logistikoperatør er 26.081,55 kr. pr. måned. Har du ikke en uddannelse som lager- og logistikoperatør, sker ansættelse som specialarbejder med en basisløn på 23.637,96 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Skrydstrup, Chefsergent Mikael Bundesen, på telefon 25 55 25 71.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.
Ansøgningsfristen er den 2. oktober 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Tiltrædelse 1 november eller snarest muligt derefter.
Stillingerne er tidsbegrænset til den 31. december 2025.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). FMI er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI er en del af Forsvaret, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarets Materieltjeneste på: www.forsvaret.dk/FMI
Slesvigske Fodregiment har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune kan tilbyde tilflytterservice via kontakt til boligforeninger i Haderslev og omegn - Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
Jobmatch er et tilbud til medflyttende partner, hvor et CV kan sendes til lokale virksomheder i nærområdet for et muligt job, kontakt FPS Partner Eva Thomsen, FPS-EET@mil.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Haderslev Kaserne, Louisevej 2A, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185712&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909389