BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en engageret fysioterapeut til et længerevarende barselsvikariat i vores udekørende specialgruppe. Som en del af specialgruppen vil du arbejde med genoptræning i borgeres hjem.
Vi søger en kollega, som er omstillingsparat og initiativrig i tanke og handling. En kollega som værdsætter at have mange bolde i luften, som selvstændigt kan planlægge sin arbejdsdag og indgå i et samarbejde med mange aktører.
Der er tale om en stilling på 33 timer ugentligt.
Om os
Du vil blive en del af afdelingen for Træning og Hjælpemidler med knap 40 medarbejdere. Vi varetager kommunal genoptræning efter Sundheds- og Serviceloven.
Opgaverne i afdelingen løses geografisk i hele kommunen; på vores træningsmatrikler, i naturen, i borgeres hjem, på plejecentre osv.
Vi arbejder med tilgangen "Værdifuld hverdag", som du kan læse mere om her.
Du vil indgå i et kollegialt fællesskab og efter behov samarbejde på tværs af specialgrupper og afdelinger for at sikre sammenhængende forløb for borgerne.
Velfærdsteknologi er et område, vi prioriterer højt i afdelingen. Derfor er det afgørende, at du kan se dig selv anvende digitale løsninger i din kontakt til borgere. Digitale løsninger kan f.eks. være skærmtræning og træningsapp.
Vi sørger for sidemandsoplæring hos vores dygtige terapeuter og tager løbende en drøftelse med dig i forhold til evt. behov for kompetenceudvikling. Derudover vil du sammen med dine kolleger få intern supervision med målet om at sikre livslang læring og forbedre egen praksis gennem refleksion.
Det er vigtigt for os, at du bliver en del af et kollegialt fællesskab og kommer til at trives. Derfor bliver du tilknyttet vores udekørende specialgruppe og en teamleder.
Kvalifikationer
Du er autoriseret fysioterapeut og motiveret for at arbejde med borgere i målgruppen og i borgeres hjem. Du er god til at kommunikere og evner at arbejde selvstændigt såvel som i et team. Erfaring indenfor neurologien er et plus, men ikke et krav.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Christina Bygebjerg på telefon 20552782.
Tiltrædelse pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter.
Eftersom ønsker til sommerferien er godkendt i afdelingen, er det en fordel, hvis du kan arbejde i uge 30.
Ansøgning
Send en kort video som ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen senest den 2. april 2024 kl. 12.
I videoen beder vi dig forholde dig til indholdet i stillingsopslaget og give os et indtryk af, hvem du er som fysioterapeut, og hvad du motiveres af i forhold til netop denne stilling.
Vi afholder samtaler mandag den 8. april 2024 (om eftermiddagen).
Vi glæder os til at modtage din videoansøgning og til at møde dig!
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=752e2870)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Træning og Rehabilitering, Varbergvej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010016