BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familiehuset søger to familieplejekonsulenter med tiltrædelse den 1. april 2024 eller snarest derefter. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Grundet ændrede rammer for supervision, sparring og undervisning af plejefamilier, søger vi to Familieplejekonsulenter. Vi er i gang med at omprioritere opgaverne for vores familieplejekonsulenter således, at vi fremover opnår tættere kontakt med de enkelte plejebørn og dermed plejefamilier.
Under en fælles leder, varetager Familiehuset opgaver jv. Barnets Lov § 32. Således har vi flere forskellige teams i huset – Kontaktpersoner, Familiekonsulenter, Familiebehandlere samt vores intensive tilbud vi har valgt at kalde Mestring Med eget Netværk. Derudover løser vi ligeledes opgaver jv. BL § 30, herunder kortere samtaleforløb og Børnerådgivning.
Udover disse teams består Familiehuset ligeledes af et team af familieplejekonsulenter, der varetager opgaver i forhold til matchning, supervision og kurser omkring plejefamilier ansat i Haderslev Kommune.
Familieplejekonsulenterne har base i Familiehusets lokaler Lembckesvej 2a, 6100 Haderslev. Teamet består af 4 familieplejekonsulenter, hvoraf 2 af stillingerne pt. er ledige. Familieplejekonsulenterne refererer direkte til afdelingslederen i Familiehuset.
Idet Haderslev de senere år har haft fokus på placering af børn i eget netværk, består en del af opgaverne i at undersøge samt godkende netværksplejefamilier. Her har vi ligeledes opgaven med at føre tilsyn i familien. Derudover matcher vi plejebørn med ordinære plejefamilier, som er godkendt og uddannet ved Social tilsyn Syd. Vi besøger alle vores plejefamilier og yder supervision såvel i plejefamilien eller i Familiehusets lokaler og derudover har vi de seneste år tilbudt gruppesupervisioner.
Familieplejekonsulenterne sørger for uddannelse til netværksfamilierne og tilrettelægger desuden forskellige kursusdage for alle plejefamilier hvert år.
Desuden har det i det seneste år været lovpligtigt, at alle nye plejeforhold skal suppleres med et TSOP: Tæt Støttende Opstartsforløb. Hvilket er en opgave Familieplejekonsulenterne også varetager. Der er både individuelle – og gruppeforløb med undervisning og supervision.
Familieplejekonsulenterne i Haderslev Kommune varetager alene den faglige opgave i forhold til plejefamilien og ikke forhandlingen i forhold til aflønning. Det sker gennem et Honoreringsudvalg i Familierådgivningen.
Vi tilbyder dig:
- at blive en del af et team af faglig kompetente og erfarne familieplejekonsulter, der står klar til at modtage dig som ny kollega uanset din tidligere erfaring indenfor området
- at blive en del af et spændende hus med høj faglighed samt kultur for sparring på tværs af primære teams
- en til tider travl men også meget spændende hverdag
- frihed til at strukturere egen hverdag efter aftale med leder og nærmeste kolleger
- ugentlige sagsdrøftelser på tværs i huset
- ekstern supervision.
Vi søger en, der:
- har en relevant grunduddannelse eksempelvis gerne som pædagog, da en del sparring i plejefamilierne netop omhandler videreformidling af pædagogiske tilgange til plejebørnene
- har TSOP – kurset eller er indstillet på at tage det
- har erfaring indenfor arbejdet med børn, unge og familier med særlige behov
- ser muligheder og tør sætte dem i spil
- formår at arbejde inddragende og empatisk med hver eneste anbringelse og de efterfølgende supervisioner og kurser
- kan arbejde selvstændigt, målrettet, ressourceorienteret og tværfagligt
- kan navigere på en arbejdsplads, der er i løbende forandring samt tage initiativ til husets fortsatte udvikling.
Familiehuset anvender den evidensbaserede metode Feedback Informed Treatment (i daglig tale FIT), der skal være med til at sikre, at vi i endnu højere grad sikrer børn, unge og familier maksimal indflydelse på den hjælp, vi tilbyder.
Desuden har vi gennem 2022 tilegnet os viden om ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som er en videreudvikling af den kognitive adfærdsterapi. Her er accepten af ubehagelige følelser og evnen til at tage ledsagende tanker mindre bogstaveligt helt central.
Arbejdsopgaverne vil være forskelligartede, og der vil forekomme opgaver, som ikke foregår i Familiehuset, hvorfor bil og kørekort vil være en forudsætning.
Praktiske oplysninger
Det vil være muligt at komme til "Åbent hus" i Familiehuset, Lembckesvej 2a, 6100 Haderslev – mandag den 26. februar 2024 kl. 17-19. Tilmelding er ikke nødvendigt, du kommer bare.
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen som Familieplejekonsulent, er du velkommen til at kontakte familieplejekonsulent og TR Kasper Juhler Larsen på telefon 21 52 17 41, mail: kasla@haderslev.dk eller familieplejekonsulent Sara Clausen Lund på telefon 23 31 82 42, mail: sacl@haderslev.dk eller afdelingsleder Hanne Guldborg på telefon 30 32 99 45, mail: hkgu@haderslev.dk
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest tirsdag den 5. marts 2024.
Der forventes afviklet samtaler onsdag den 20. marts 2024 samt forventelig en anden samtale fredag den 22. marts 2024.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=39b89822)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Familiehuset, Lembckesvej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986112