Er socialpædagogik, håndværk og ledelse noget for dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis ja, så kan du være vores næste leder af Kuglen og Frejas Hus i Haderslev Kommune. Handicap, Bo og Beskæftigelse i Haderslev Kommune søger en engageret leder til at stå i spidsen for to velfungerende tilbud i Vojens i henhold til servicelovens §103 og §104. Stillingen er blevet ledig, da nuværende leder er gået på pension.

Vi søger en leder til:
Kuglen, der er normeret til 59 fuldtidspladser (§103 og §104) og er beliggende på Trekanten i Vojens. Her er ansat 14 medarbejdere. Samt Frejas Hus der er normeret til 14 fuldtidspladser (§104) og beliggende på Odinsvej i Vojens. Her er ansat 6 medarbejdere. 

Tilbuddene er kendetegnende ved deres dedikation til at yde støtte til mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i overensstemmelse med servicelovens §103 og §104. Vi fokuserer på at støtte borgerne gennem en række forskellige aktiviteter, herunder kreative værksteder såsom keramik, glaskunst, tekstil, træarbejde, blomsterbinding og håndarbejde. Derudover tilbyder vi værksteder med fokus på teater, musik, film og medier samt montage- og praktiske opgaver både indendørs og udendørs.

Vores medarbejdere er engagerede, fagligt kompetente og har evnen til at arbejde selvstændigt.

Om jobbet og reference
Som leder vil du have ansvaret for den daglige ledelse og drift af vores tilbud. Dine opgaver vil omfatte både faglig og driftsmæssig understøttelse samt sparring med andre ledere for at omsætte organisationens strategiske fokusområder.

Du vil være leder for flere faggrupper, herunder socialpædagoger, SSA'er, værkstedsassistenter samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere. Vores værksteder fungerer også som uddannelsessteder for pædagogstuderende og PAU-elever. Du vil opleve et tæt og positivt samarbejde med TR og AMR.

Arbejdstiden er primært mandag til fredag, men du må være forberedt på aftenmøder og bagvagter ved behov for ledelsesmæssig backup.

Du vil referere til Tina Hansen Andersen, afdelingsleder for Handicap, Bo og Beskæftigelse, og modtage sparring gennem 1:1 møder. Du vil også være en del af en ledergruppe bestående af 9 ledere. Vi lægger vægt på at fungere som et kollektivt lederteam, hvor ingen står alene. Dette betyder, at du vil få solid støtte og sparring samt mulighed for at påvirke handicapområdet på tværs af kommunen. I opstartsperioden vil du have en mentorkollega tilknyttet til at støtte dig.

Hvem er du?
Vi søger en leder, der kan sikre både stabil drift og udvikling af vores tilbud. Vi forestiller os, at du enten har en pædagogisk eller håndværksmæssig baggrund med solidt kendskab til vores målgruppe. Vi vægter ansøgere med ledelseserfaring og/eller betydelig erfaring fra det socialpædagogiske område. Det vil også være en fordel, hvis du har en lederuddannelse eller har interesse i at opnå dette. 

Som leder forventes du at:

  • udstråle empati og basere dine handlinger på grundlæggende værdier, hvilket gør dig til en rollemodel i dagligdagen
  • være god til at opbygge følgeskab blandt medarbejdere, borgere og pårørende gennem en anerkendende tilgang
  • din ledelsesstil er præget af ordentlighed og anerkendelse med fokus på medinddragelse i processer
  • skabe ro, tryghed og overblik i en dynamisk og til tider uforudsigelig hverdag
  • arbejde ud fra principperne i 'Værdifuld Hverdag – hver dag', som er vores fælles tilgang i Social og Sundhed i Haderslev Kommune
  • have erfaring med målgruppen
  • formår at være synlig og nærværende i forhold til borgerne, pårørende og medarbejderne
  • have indsigt i personalets ressourcer og fremme anvendelsen af de rette kompetencer for at udfordre den enkelte medarbejder passende og optimere opgaveløsningen
  • bevare overblikket og prioritere i en travl hverdag med fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø og udvikling
  • have erfaring med og interesse for økonomistyring, gerne med fokus på aktivitetsbaseret styring, samt kunne håndtere andre nødvendige administrative opgaver
  • være imødekommende, åben og reflekterende med gode samarbejdsevner og evnen til at kommunikere på alle niveauer.

Yderligere oplysninger
Hvis du finder stillingen interessant, opfordrer vi dig til at kontakte afdelingsleder Tina Hansen Andersen på telefon 24 85 95 53 for en uformel samtale om jobbet. Dette gælder også, hvis du ikke umiddelbart opfylder alle kriterier eller er usikker på, om du kan forestille dig i rollen som den nye leder. Vi værdsætter din interesse og vil gerne drøfte mulighederne med dig.

Forventet ansættelse er den 1. maj 2024.

Lønnen vil være attraktiv og individuelt sammensat i forhold til din uddannelse og erfaring.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 17. marts 2024. 

Der vil blive afholdt to ansættelsessamtalerunder. Første samtalerunde finder sted fredag den 22. marts, og anden samtalerunde afholdes mandag den 25. marts 2024.

Under ansættelsesforløbet vil der blive anvendt tests og cases.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=58eacab4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Handicap, Bo og Beskæftigelse, Christian X's Vej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002913

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet