Er du både en praktisk og administrativ driftskoordinator med menneskelig forståelse, der kan
håndtere mange opgaver samtidig, og kan tage arbejdstøjet på, hvis det kniber i driften?
Så er denne stilling måske noget for dig.
Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt
på Forsvarsministeriets tjenestesteder, hvor vi skal sikre en bedre lokal tilstedeværelse samt
kontakt og nærhed til brugerne. Vi har blandt andet ansvaret for bygningsdrift og mindre
vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle, at støtte tjenestestedscheferne i forhold til
etablissementsdrift og udvikling af tjenestestedet.
Vi håndterer alle spørgsmål, forespørgsler eller forhold, som relaterer sig til Facility
Management og til det at administrere faciliteterne lokalt.
Etablissementspartnerelement ved Beredskabsstyrelsen består i øjeblikket af en leder, en
næstkommanderende, otte administrative medarbejdere og tyve
ejendomsserviceteknikere/faglærte. Alle har en baggrund inden for administration,
ejendomsservice, bygningsvedligehold eller tekniske installationer.
Vi er i partnerelementet fordelt ud på 8 af Beredskabsstyrelsens etablissementer, som
geografisk er fordelt i hele landet. På trods af dette, arbejder alle for at sikre en ensartet,
lokal og god service til vores brugere.
Om stillingen
Du bliver en del af det koordinerende team, der sikrer, at ovennævnte samlede ydelse bliver
udført.
Dine opgaver vil i samarbejde med dine kollegaer og de lokale enheder og brugere i hele
landet være følgende:
· Koordinering af udførelse af indkomne opgaver samt opgaver i årshjul
· Føre tilsyn og kvalitetssikring
· Have kontakt til eksterne leverandører
· Ad-hoc opgaver i driften
· Oprettelse af miniudbud m.m.
Der vil være rejseaktivitet til alle etablissementer, men dit daglige tjenestested vil være i
Haderslev. Langt størstedelen af dit arbejde vil være i Haderslev og Tinglev.
Ligeledes vil du som bidragsyder, blive involveret i projektopgaver, inden for både nybyggeri
og centralt koordineret bygningsvedligehold på etablissementerne.
Du skal således forvente, og kunne trives i en varieret hverdag med et bredt spænd i
samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kolleger, eksterne
leverandører, projektledere med videre.
Om dig
Du har en relevant erhvervsuddannelse og faglig erfaring inden for arbejdsområdet.
· Du trives i at samarbejde med mange mennesker i flere forskellige arbejdsgrupper
· Du er imødekommende og venlig
· Du har fokus på resultater og deadlines, samt ser optimeringer og forandringer som en
integreret del af arbejdet
· Du finder glæde i et intensivt arbejdsmiljø, hvor din spontanitet i tilpasning til nye
situationer stråler igennem
· Du kan håndtere flere opgaver samtidig
· Du har en teknisk forståelse og måske kendskab til bygningsmasse
· Du har grundlæggende viden inden for bygninger og areal
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem
Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010
og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og
Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets
myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde
(tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Herning.
Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder
i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for
Etablissementspartnerelement ved Beredskabsstyrelsen næstkommanderende Birthe Christensen på telefon 7281 3676.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.
Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause og ansættelsen er hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit
uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og
øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de
fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri,
vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden
varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Etablissements- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere
på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er
båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Beredskabsstyrelsen Sydjylland FSV, Vilstrupvej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1ced5083-e9be-4000-8ee4-50797bbd28b5