BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du styr på regler, love og god bogføringsskik i kommunerne? Er du god til at kommunikere og vejlede dine kolleger? Så har vi brug for lige netop dig!
Få ansvar for fremdrift i implementeringen og løbende kontrolopgaver
I Haderslev Kommune er vi ved at udbygge vores interne kontrolfunktion, og derfor søger vi en ny kollega. Vi har behov for at kunne dedikere en medarbejder til at sikre fokus på ledelsestilsyn, intern kontrol og justering af vores økonomiske retningslinjer.
Du bliver en del af den interne kontrol, som er placeret i staben Økonomi og Løn. Vi søger en erfaren og engageret intern revisor eller controller, som kan arbejde tværgående med implementering af principperne for god økonomistyring i Haderslev Kommune. En central opgave i den første tid vil være udarbejdelse af en samlet plan og prioritering af opgaverne i forbindelse med implementeringen og ajourføring af vores økonomiske retningslinjer og ikke mindst at få det til at ske! Du kommer også til at udføre konkrete driftsopgaver i tilknytning til den interne kontrol herunder kontrol af udlæg og bilag, sikring af dokumentation for ledelsestilsyn i hele organisationen og økonomiske kontrolbesøg.
Erfaringen har vist, at implementeringen ikke er en kort proces, men et kontinuerligt arbejde, som vi skal have fokus på. Vi skal i Økonomi og Løn understøtte fagområderne, således vi kommer sikkert og koordineret i mål med den ønskede adfærd.
Opgaverne vil du løse i fællesskab med kolleger i afdelingen men også i tæt samarbejde med resten af organisationen, som er afhængig af din understøttelse.
Dine opgaver vil være i samarbejde med de økonomiske konsulenter:
- at udføre kontrolopgaver vedr. bilag, kørselsgodtgørelse, udlæg o. lign.
- at sikre, at vi implementerer økonomistyringsprincipperne i hele organisationen
- at udarbejde en plan for den fremtidige vedligeholdelse, opdatering og udbredelse af kendskabet til vores økonomistyringsprincipper
- at understøtte driften i at overholde reglerne for god økonomistyring og god bogføringsskik
- at spille en aktiv rolle i at få en samlet og fælles prioritering af ressourcer og midler ind i den økonomiske kontrol og økonomistyring
- at sikre fremdrift i implementeringen og ajourføring af retningslinjerne
- at udføre fuldstændighedskontrol på udlæg og kreditkort
- at kontrollere dokumentation for ledelsestilsyn og forretningsgangsbeskrivelser
- at deltage i interne økonomiske kontrolbesøg i kommunens afdelinger
- at understøtte organisation i at lave ledelsestilsyn.
Opgaverne er mangeartede og spænder lige fra opbygning af nye arbejdsgange til daglig drift i forhold til kontrolopgaver i organisationen. Det bliver spændende og udfordrende, og vi forventer resultater, der sikrer dokumentation og regeloverholdelse i hele kommunen.
Bliv en del af Budget og Økonomi
Du ansættes i afdelingen Budget og Økonomi, som er 1 af 3 afdelinger i den centrale stab; Økonomi og Løn. Vi er 15 medarbejdere, som fordeler sig i faglige fællesskaber inden for central økonomistyring og budgetlægning, opfølgning og regnskab. Alle i afdelingen har fokus på at understøtte organisationen og sikre hensigtsmæssige arbejdsgange og overholdelse af den økonomiske politik og de økonomiske retningslinjer.
Vi tager fælles ansvar for trivsel og motivation i vores afdeling. Vi involverer og samarbejder for at opnå den bedste opgaveløsning, og vi er ikke bange for at prøve nyt.
Derudover kan vi tilbyde dig:
- en mangfoldig arbejdsplads, hvor vi løbende sparrer med kollegaer og ledere
- et fællesskab, hvor vi tager ansvar og har frihed i opgaveløsningen
- en god introduktion til afdelingen og arbejdsopgaverne
- en glad og humørfyldt arbejdsplads
- en uformel omgangstone med højt til loftet og plads til at indfri dine ambitioner
- fokus på at prioritere benhårdt, så vi bruger tid og ressourcer rigtigt
- en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til både arbejde og familie.
Hvad kan du tilbyde os?
- Du er gerne uddannet HA/HD/cand.merc.aud. Kandidater med anden økonomisk uddannelse vil også kunne komme i betragtning.
- Du har erfaring med revision eller fra en kommunal organisation indenfor det økonomiske område.
- Du har flair for tal og regneark, som du formidler klart i både skrift og tale.
- Du trives med klare rammer, regler og systemer.
- Du lykkes i dine opgaver ved hjælp af samarbejde med og involvering af både nærmeste kolleger, men også på tværs af hele organisationen.
- Du formår at møde kolleger og samarbejdspartnere med nysgerrighed, har gode formidlingsevner samt evner at kommunikere forståeligt med forskellige fagpersoner.
- Du arbejder helhedsorienteret og kan have mange bolde i luften på én gang.
- Du er nysgerrig og ser nye digitale muligheder, der kan gavne borgere og medarbejdere.
- Du har sans for detaljerne og er problemløsende.
Kan du styrke vores afdeling og løse ovennævnte opgaver, så hører vi gerne fra dig.
Vil du vide mere
Få flere oplysninger hos økonomichef Jane Andersen, telefon 41 62 10 74.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Haderslev Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. juni 2024.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 17. april 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 23. april 2024 fra kl. 08.00.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3829f628)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Økonomi & Løn, Christian X's Vej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018886