Career: KVM-Genvex A/S i Haderslev søger strategisk indkøber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det vigtigt for dig at arbejde i en virksomhed med et bæredygtigt aftryk og fokus på kvalitet? At dit job, både udfordrer, udvikler og giver mening? Bliver du motiveret af at have en bred berøringsflade både internt og eksternt, at arbejde og sparre med dine kollegaer, samtidig med at du er ansvarlig for egne områder?

KVM-Genvex vækster og skal i den forbindelse have styrket deres indkøbsafdeling, så den er rustet til fremtiden. I den forbindelse søger vi en strategisk indkøber, der sammen med resten af teamet ønsker at være med til at udvikle og skabe nye rammer og processer, så de er klar til at imødekomme kravene fremover.

Om jobbet:
Som strategisk indkøber vil du være en del af et team på i alt 4, hvor I hver især vil have forskellige ansvarsområder og roller. Nogle af dine opgaver vil bestå i at etablere og vedligeholde leverandøraftaler og forhandle priser. Derudover vil du være ansvarlig for forespørgsler og forhandling på udvalgte produktkategorier og leverandører. Desuden vil du lave forecast til leverandører, dataudtræk og beregninger såsom konsekvensberegninger på priser og behov, risikoanalyser på leverancer og leverandører, reduktion af lagerbinding mv.

Yderligere opgaver:

  • Finde nye leverandører samt produkter i tæt samarbejde med udviklingsafdelingen
  • Udvikling af indkøbsprocedurer og processer
  • Håndtering af leverandørreklamationer
  • Auditering af leverandører
  • Indkøbsdisponering og opfølgning
  • Øvrige ad hoc-opgaver
Om dig
Du kan have en bacheloruddannelse inden for supply chain eller indkøb, og/eller have relevant erhvervserfaring fra tilsvarende stillinger. Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis denne erhvervserfaring har været inden for metal eller plastindustrien, så du er bekendt med de processer der arbejdes med der. Som person må du gerne have teknisk flair, du er nysgerrig og vil gerne forstå hvordan tingene hænger sammen, så du hurtigt kan træffe den rette beslutning. Derudover er du en teamplayer og motiveres af at have mange snitflader overmod andre afdelinger i huset.

Yderligere kvalifikationer:

  • Du stærk i hele Office pakken
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft Dynamics 365 (Axapta)
  • Du er god til at bevare overblikket og har stadig øje for detaljen
  • Du arbejder selvstændigt og er i stand til at træffe beslutninger på egen hånd, samtidig med at du er den omtalte teamplayer
  • Du kan arbejde struktureret og stadig være omstillingsparat, når der er behov for dette
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og muligvis tysk
Du tilbydes
En hverdag fyldt med spændende udfordringer, som du selv har mulighed for at påvirke. Et socialt arbejdsmiljø, hvor kollegaerne er vigtige og hvor kulturen i virksomheden er vedrørende og mange byder ind. Et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed opfordres og understøttes af samarbejde og frihed under ansvar.
Derudover kommer du til at arbejde i en spændende virksomhed med stærke og gennemtestede produkter, en virksomhed der sætter produktkvalitet, miljø generelt og arbejdsmiljø på dagsordenen.
Der er tale om en fuldtidsstilling, lønpakken fastsættes efter dine kvalifikationer, indeholder pension og sundhedsforsikring, KVM-Genvex er organiseret under DI.

Ansøgning og kontakt
Career varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling bedes du sende en ansøgning, CV samt andre relevante bilag hurtigst muligt via ”Søg stillingen”. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Grundet sommerferieluk og ferie, vil denne rekruttering først gå i gang i uge 32, hvor der foretages screeninger og efterfølgende indkaldes til samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Sintrupvej 71B, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1601&ProjectId=153806&DepartmentId=19019&MediaId=4619&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877797

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet