BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Med ansættelse fra 1. august 2024 eller før, søger vi en bogholder/regnskabsfører, der kan varetage skolens økonomifunktioner og andre administrative opgaver i vores administration.
Vores kommende bogholder/regnskabsfører vil komme til at spille en central rolle i administrationen og agere som økonomisk rygrad på vores skole.
De primære opgaver vil være alt omkring forældrebetaling, elevindberetning og statstilskud, debitorer/kreditorer, den generelle bogføring, hele lønadministrationen samt vedligeholdelse af anlægskartotek og opfølgning på vores økonomiske aftaler.
Derudover indeholder stillingen opgaver ifm. budgettering og budgetopfølgning i samarbejde med forstanderen og et tæt samarbejde med revisionen omkring udarbejdelse af årsrapporten.
Udover økonomifunktionen indeholder stillingen også opgaver som telefonbesvarelse, elevregistrering, deltagelse i møder og andre administrative opgaver. Alt dette foregår i tæt samarbejde med Heidi, der også sidder på kontoret og bliver den nærmeste kollega.
Det daglige arbejde kommer til at foregå i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse i en travl og varieret hverdag. Derfor er det vigtigt, at vores kommende kollega kan trives med mange afbrydelse, have mange bolde i luften og samtidig arbejde struktureret og omhyggeligt.
I ansættelse af en bogholder/regnskabsfører vil vi prioritere et kendskab til skoleøkonomi – herunder taxametertilskud, statistik, indberetninger, tilskudsbreve mv. Et kendskab til programmerne Komit, Viggo og Digiflow og erfaring fra efterskoleverdenen – eller den frie skoleverden i øvrigt – vil være en fordel.
Stillingen er på 25 ugentlige timer – primært i tidsrummet mellem 9.00 og 14.00, men andre tider kan aftales. Løn efter kvalifikationer indenfor statens lønramme.
Ansøgninger sendes på mail til mail@hoptrupefterskole.dk. Ansøgning sendes som én samlet PDF-fil og i emnefeltet skrives ”Ansøgning BO”. Sidste ansøgningsfrist er den 3. juni. Samtaler forventes afholdt i samme uge.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til forstander Ken Petersen på tlf. 23647222 eller på kp@hoptrupefterskole.dk.
Hoptrup Efterskole står med en skarp profil inden for scenekunst i efterskolelandskabet. Igennem de sidste 18 år har vi udviklet et kreativt og seriøst undervisningsmiljø, hvor der er plads til fordybelse og hvor ambitionerne – både inden for det scenekunstneriske og inden for de boglige fag – er høje.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(25-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hoptrup Efterskole, Hoptrup Hovedgade, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047688