Børne- og ungerådgiver til Modtagelsen i Familierådgivningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Familierådgivningen i Haderslev Kommune søger børne- og ungerådgivere til arbejdet med sårbare børn og unge pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter. 

2 fuldtidsstillinger i Modtagelsen.

Myndighedsområdet er organiseret i 4 grupper:  En Modtagelse, Børnegruppe (0-11 år) og Ungegruppe (12-23 år) og en Børnehandicapgruppe.  

Modtagelsen
Modtagelsen er det team der behandler alle underretninger og laver 24-timers vurdering, herunder vurdering af mellemkommunale underretninger, sager fra Familieretshuset, råd og vejledningssager. Modtagelsen vil fremadrettet varetage Screening iht. Barnets lov.   Det er i Modtagelsen det vurderes, om igangsættelse af afdækning og om igangsættelse af børnefaglige undersøgelser og efterfølgende laves undersøgelsesplaner. Såfremt en underretning kræver akut handling, er det ligeledes Modtagelsen der sørger for dette. 

Modtagelsen består på nuværende tidspunkt af 7 socialrådgivere/formidlere og en faglig koordinator. Teamet mødes hver dag og gennemgår og tilrettelægger alle indkomne underretninger.

Om stillingen
Som børne- og ungerådgiver i Modtagelsen er din kerneopgave bl.a.: 

  • at give råd og vejledning
  • at afholde familierådslagninger
  • at varetage akutte forløb i forbindelse med vold og overgreb 
  • at træffe afgørelse om videre forløb. 

Vi søger dygtige og engagerede kollegaer der: 

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og som har erfaring med behandling af børne- og ungesager iht. Barnets lov kap. 1
  • har blik for helhedsorienteret sagsbehandling, er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
  • har gode samarbejdsevner og besidder naturlig gennemslagskraft
  • kan koordinere tværfaglige indsatser og sætter fokus på ressourcer, inddragelse af netværk og civilsamfund
  • kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt i en travl hverdag
  • har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.

I forbindelse med inddragelse er det et krav, at du gør brug af metoden "familierådslagning" i forhold til sagsbehandlingen.

I Haderslev Kommune har vi et stort fokus på netværksinddragende metoder, i særdeleshed familierådslagninger. Vores vision er, at alle nye sager starter med en familierådslagning, hvorfor du som socialrådgiver i modtagelsen vil komme til at afholde mange.      

Vi fokuserer på børnenes og den udvidede families ressourcer.

  • Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret.
  • Vi uddanner os løbende i socialfaglige metoder, herunder blandt andet i familierådslagning.
  • Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger.
  • Vi anvender ICS og DUBU.

Familierådgivningen er en attraktiv, moderne og digital arbejdsplads. Vi arbejder efter et princip om at være fleksible og papirløse. Det betyder, at du som ansat får bærbar computer og IPhone stillet til rådighed.

Familierådgivningen udarbejder et introduktionsprogram, og vi vil sikre den nødvendige understøttelse i forbindelse med din opstart.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Det ugentlige timetal vil være 37 timer.

Stillingerne er med tiltrædelse pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes ren børneattest og straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Yderligere oplysninger
Er der behov for uddybende oplysninger, kan det ske ved henvendelse til leder for Modtagelsen Anne-Marie Storgaard på telefon 21 83 09 82.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 10. januar 2024. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 15. januar 2024.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=82fbd4bc)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Familierådgivningen, Christian X's Vej, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962322

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet