Har du hænderne skruet rigtigt på, trives du med ansvar og motiveres du af at holde produktionen kørende?
Så er det måske dig, vi leder efter hos Future Food i Haderslev.
Future Food er en moderne dansk fødevarekoncern. På adressen finder du de to fødevareproducenter Hanegal og Nr. Onsild, som udvikler og producerer både økologiske, plantebaserede og klassiske kødprodukter til detail og foodservice.
Vi søger en tekniker, der vil være med til at sikre stabil drift, forebyggende vedligehold og hurtig fejlfinding i vores produktion. Du bliver en vigtig del af hverdagen – tæt på både maskinerne og kollegaerne.
Om jobbet
Som teknisk ansvarlig hos Future Food arbejder du med vedligehold og drift af vores produktionsudstyr. Opgaverne spænder bredt, og du får stor indflydelse på, hvordan opgaverne løses i praksis.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Fejlfinding og udbedring af driftsstop – mekanisk og evt. elektrisk
- Forebyggende og planlagt vedligehold af produktionsudstyr
- Reparation og udskiftning af komponenter
- Løbende forbedringer af drift og vedligehold
- Dokumentation af udført arbejde
Stillingen er på 37 timer ugentligt på vores adresse Niels Bohrs Vej 5, Haderslev. Du vil arbejde tæt sammen med produktionen og være med til at sikre, at tingene spiller i en travl hverdag.
Vi forestiller os, at du
- Har en teknisk baggrund som fx smed, mekaniker, industrielektriker eller lignende
- Har erfaring fra produktion, industri eller fødevareproduktion (ikke et krav – men en fordel)
- Er praktisk anlagt, løsningsorienteret og kan arbejde selvstændigt
- Trives med ansvar og kan prioritere dine opgaver
- Har en positiv tilgang og bidrager til et godt samarbejde
Uddannelse er vigtig – men din tilgang, din nysgerrighed og dit håndelag er mindst lige så afgørende.
Hos Future Food får du
- En alsidig hverdag med stor berøringsflade
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
- Mulighed for at præge vedligehold og arbejdsgange
- Gode kollegaer og en ordentlig omgangstone
- Løn og vilkår efter kvalifikationer
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til fabrikschef Ole Eriksen på ofe@futurefood.dk.
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole på tlf. 40 21 75 62.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Haderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Future Food A/S, Niels Bohrs Vej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1968349b-620f-4e8f-a3fa-f7837b2e4b03